- Project Runeberg -  Percival Keene /
258

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

jeg ikke tage mig andet for end at læse min Bibel
og gøre mig rede til at vandre herfra; det kan man
ikke gøre for tidligt, stol paa det.«

Brudens Ankomst sammen med Brudepigerne
gjorde her en Ende paa vor Samtale.

Processionen ordnede sig nu, og vi drog af Sted
til Fods til Kirken i et langt og meget lystigt
Optog. En halv Times Tid efter var det forbi, og vi
vendte tilbage. Jeg fik imedens Lejlighed til at
underrette Cross om, hvad der var foregaaet mellem
gamle Waghorn og mig.

»Det var heldigt, det gik saa glat, det er sikkert,«
sagde Bob, »for hvis den Gamle var bleven gnaven
over det, kunde han blive saa stædig, at det hele
kunde være blevet ødelagt, om det saa var ved
Kirkedøren. Det er nu det, jeg altid har sagt, Hr.
Kaptajn, at De bedst forstod at klare saadan en
Situation allerede den Gang, De var Kadet, og De
har ikke mistet Evnen endnu; den klarede De fint.«

»Maaske, Bob, men for Fremtiden agter jeg ikke
at indlade mig paa den Slags oftere.« Jeg gik nu
hen til Jane, som saa meget glad og sød ud.
Middagsbordet var dækket ude i Haven, da det var
en smuk og varm Efteraarsdag. Vi var omtrent 20
til Bords, og et mere muntert Selskab kunde ikke
tænkes. Gamle Waghorn var den eneste, der tog
det højtideligt, og det var næsten komisk at høre
ham ramse Skriftsteder op i det uendelige og stadig
kalde sig selv en stakkels gammel, blind Synder.
Klokken blev 8, før Selskabet brød op, og jeg
paa-tog mig det vanskelige Hverv at faa Resten til at
forsvinde. Den Gamle var blevet bragt til Sengs
en Times Tid før. Jeg blev et Par Minutter, efter
at alle var gaaet, kyssede Jane til Afsked,
trykkede Bobs Haand og vendte tilbage til Portsmouth.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free