- Project Runeberg -  Percival Keene /
276

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

skænkede det nogen videre Tanke. Jeg faldt snart
i dyb Søvn og vaagnede ikke, før Oberst Delmar
lidt op ad Formiddagen kom ind til mig.

»Naa, Oberst«? sagde jeg.

»Kære Keene,« svarede han, »jeg kommer lige fra
Majoren, og jeg begriber ikke, at han, da jeg
fortalte, hvad der gik for sig ved Bordet i Aftes,
ganske roligt svarede, at det huskede han meget godt,
og det kunde ikke falde ham ind at tilbagekalde,
hvad han havde sagt. Jeg gjorde ham alle mulige
Forestillinger, men til ingen Nytte. Han sagde, at
det var fejgt at trække sig tilbage nu, og at han
paa ingen Maade vilde gøre Undskyldning.«

»Ja saa —« sagde jeg, »saa er der kun eet for mig
at gøre.«

»Det sagde jeg ogsaa til ham og trængte ind paa
ham for at faa ham ud af Vildfarelsen, men han
var stædig og vilde ikke høre Tale om den Ting.
Saa tog jeg mig den Frihed at sige til ham, at jeg
var Deres Ven og bad ham udpege en Officer, som
De kunde henvende Dem til. Var det ikke rigtig
handlet, kære Keene?«

»Jo,« svarede jeg, »jeg er Dem meget forbunden.«

»Han maa jo være fuldstændig gal, den Mand,«
udbrød Oberst Delmar. »Jeg beklager, at han nogen
Sinde har sat sine Ben her. Men jeg husker nok
for en Del Aar siden, da rodede ban sig ind i den
ene Duel efter den anden, hellere end at gøre
Undskyldning; men i dette Tilfælde var det nu saa
ganske uden Grund, og jeg haabede, at han
fuldstændig havde aflagt dette Stivsind.

Da imidlertid Majoren ikke var til at rokke
i sin Overbevisning, blev Duellen fastsat til at
finde Sted samme Aften. Efter Middagen tog vi
af Sted og traf Modstanderen og hans
Sekundant paa det aftalte Sted. Afstanden blev skridtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free