Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
De fleste af Folkene havde surret sig fast, men
jeg spejdede forgæves efter Næstkommanderende og
Masteren. De maatte være blevet skyllet over Bord,
for jeg saa dem aldrig mere.
»Dette her holder hun ikke længe ud, Cross,«
sagde jeg, medens vi klyngede os fast til Beddingen.
»Nej, Hr. Kaptajn, Kabeltovene vil briste ved
den svære Stramning, og hvis ikke de gør det, slæber
vi Ankrene med os, til vi støder paa Grund paa
Sandbanken.«
»Og saa er det ude med os.«
»Ja, Hr. Kaptajn, men glem ikke at ty hen til
Vraget af Masterne, hvis De kan. Det vil være det
bedste Sted.
»Det bedste er ikke godt. Men det havde jeg for
Resten selv tænkt paa.«
Rundt omkring os lød Stønnen og Raab om Hjælp
fra de stakkels Folk, der laa indeklemte mellem de
tunge Rundholter og Baadene, som Søerne havde
sat agter ud. Det var frygteligt at høre paa, da vi
ikke kunde bringe dem Hjælp.
Pludselig krængede Fregatten over til Styrbord,
og i det samme skyllede en vældig Sø over den, saa
vi var lige ved at drukne der, hvor vi stod og
klyngede os fast.
Saa snart Vandet var skyllet bort igen, og vi var
i Stand til at tale, sagde jeg:
»Den har sprængt Tovene, Cross, og nu er det
ude med os.«
»Ja, Hr. Kaptajn, naar den støder paa Grund,
vil den skilles ad paa mindre end ti Minutter. Her
kan vi ikke blive, for den vil gaa fra hinanden
midtskibs.«
Det lykkedes os at komme ned paa
Batteridækket, hvor vi krøb hen til Kahytten og satte os ved
den agterste Kanon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
