Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
»Ja, og Minnie, min smukke Kusine, er endnu
ugift,« sagde Kaptajn Vangilt smilende.
»Jeg maa bede Dem om at give mig Deres
Æresord, Vangilt, saa kan De godt tage med til
Hamborg.«
»Ja, hjærtelig gerne,« svarede han, »for jeg er træt
og ked af Krigen, og da jeg er Hollænder og ikke
Franskmand, bryder jeg mig ikke om, hvad Tab vi
har lidt.«
Paa min Forbøn blev Vangilt løsladt paa
Æresord, og en Ugestid efter var jeg rask nok til at
kunne tage til Hamborg. Jeg laa paa Madrasser i
en lille lukket Vogn, og jeg var ledsaget af Vangilt
og Bob Cross.
Jeg kunde ikke ønske mig en bedre Modtagelse,
og der blev vist mig en Omhu og en Hengivenhed,
der tydelig nok fortalte mig, at jeg ikke var glemt.
Minnie var blevet saa straalende smuk, at jeg var
aldeles fortryllet af hende. Jeg kunde ikke sove
om Natten, men laa hele Tiden og tænkte paa hende,
og jeg følte, at, jeg for første Gang i mit Liv var
blevet forelsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
