Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
og De ser deraf, at han har tænkt paa Dem. Dette
Testamente er nu i mit Værge, og da Frøken
Delmar er meget gammel og svagelig, antager jeg, at
jeg snart kunde lykønske Dem til at have arvet
denne smukke Ejendom, der giver en aarlig Indtægt
af halvandet Hundrede Tusinde Kroner.
Men Oberst Delmar, der altid har haabet at
komme til at arve den gamle Dame, har nu faaet
hende til at tro, at De er en Bedrager og aldeles
ikke er nogen kødelig Slægtning af hende, og hun
har nu bedt mig om at skrive et andet Testamente
til Fordel for Oberst Delmar. Jeg begriber ikke,
hvordan han har baaret sig ad med det, men han
har vist den gamle Dame nogle Breve, som skulde
være skrevet af Deres Moder. Han maa jo have
forfalsket disse Breve, for jeg véd jo, at hun længe
har været død. Men Frøken Delmar sagde, at De
maatte være en Bedrager, naar De kunde bedrage
baade hende og Lord de Versely ved at udgive
Deres Moder for død.
Jeg har søgt at faa hende fra at forandre
Testamentet, men hun er meget stædig. Endelig sagde
hun: »Ja, hvis jeg kan faa et Bevis under min
Brodersøns egen Haand, at Percival er hans Søn, saa
vil jeg være tilfreds, men ellers underskriver jeg
det nye Testamente.« Saadan staar altsaa Sagerne,
og jeg tror, at Deres Udsigter er meget daarlige,
hvis De ikke kan skaffe et saadant Dokument. Skriv
endelig straks og giv mig saa mange Oplysninger,
De kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>