Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kære Hr. Kaptajn Keene!
Da jeg havde modtaget Brevet af Hr. Cross, gik
jeg op til den gamle Dame og viste hende det, og
hun svarede, at hun vilde tænke over Sagen og i
ethvert Tilfælde først tale med Oberst Delmar. Han
blev hentet ind til hende, og jeg tror, at han var
gaaet af med Sejren, for da han kom ud fra hende,
saa jeg, at hans Ansigt straalede af Tilfredshed.
Den næste Morgen kom der Bud fra
Herregaarden, om jeg straks vilde komme derop. Jeg var
sikker paa, at det var det nye Testamente, der nu
skulde underskrives, men da jeg kom derop, hørte
jeg, at Oberst Delmar samme Morgen var faldet i
en Duel med Major Stapleton.
Den gamle Frøken har derved faaet et saadant
Stød, at jeg føler mig overbevist om, at hun kun
har ganske kort Tid tilbage, og at jeg saa kan byde
Dem velkommen paa Madeline Hall.
Deres hengivne
F. Warden.«
»Ja, kæreste Minnie, saa kan jeg, det tror jeg da,
ønske dig til Lykke som Frue paa Madeline Hall,«
sagde jeg.
»Ja, Percival, men der staar en Efterskrift omme
paa den anden Side, den har du ikke læst.«
Jeg tog igen Brevet og læste:
»P. S. Jeg glemte helt at sige Dem, at der er
knyttet en Betingelse til Deres Overtagelse af
Madeline Hall. Men da det er Lord de Versely, der har
forlangt det, antager jeg, at De ikke har noget
derimod. Betingelsen er, at De skal føre Slægtens
Vaaben og antage Navnet Delmar.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>