Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Ruiner efter dets talrige Bygninger og prægtige
Kirker. Alt er borte, overgroet, begravet og
forsvundet. Hundredeaarige Træer ere voksede
op paa Sletten, hvor Klosteret stod. Kun
Sagnet lever endnu deroppe hos gamle Folk i dunkle,
romantiske og eventyrlige Fortællinger om
Klosterets Munke, deres Rigdomme, Skibsbyggeri,
Hvalfangst og Handel med fjerne Lande.
Klosterets Stifter hed Trifon.
Hans Navn kjendes endnu overalt deroppe
af den græsk-katholske Befolkning. Han ansees
fremdeles for en stor Helgen og man ofrer og
beder til ham den Dag idag.
Men han havde ikke altid været en Helgen.
Tvertimod. Sagnet ved at fortælle, at han i sin
Ungdom havde været en vild Krabat, »en
vældig Kriger mod Fienden«, at han havde ligget
»paa Grænserne mellem Finland og Karelen«,
med en Bande vilde Kammerater, at han havde
»plyndret meget Folk, brændt og udgydt meget
Blod«, med andre Ord, at han i sin Tid havde
levet som Høvding for en Røverbande.
Men hvorledes gik det saa til, at han blev
en hellig Mand? Hvem omvendte ham?
Herom ved Sagnet ogsaa at fortælle. Paa
sin vilde Færd som Røverhøvding var Trifon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
