Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
omtrent i Mil op fra Søen og hedder Trifons
Kirke. Hans Gravkors staar ialfald nu straks
udenfor Kirkedøren. Dette Kors er meget høit
og saa helligt og undervirkende, at da Lynilden
engang slog ned i Kirken og antændte den,
sluknede Ilden af sig selv, da den kom ned i
Høide med Korset.
Da Trifon laa paa sit Yderste og følte, at
Døden nærmede sig, lod han den gamle Gurij
hente for at blive meddelt Sakramentet. Da
han havde nydt dette, løftede han sin svage
Haand op og pegte paa Billedet af Ellina, som
han havde hængende lige ved sit Leie.
»Du ser det røde Blod«, hviskede han, »som
drypper ned over hin Kvindes Pande. Det
falder enhver i Øinene, men ingen har seet mit
Hjertes Taarer. Disse farveløse Taarer har i 50
Aar dryppet som brændende Harpiks ned paa
min syndige Sjæl og martret og fortæret den
Nat og Dag lige til dette mit sidste Aandedræt.«
»Trifon, du dør, Herren være dig naadigU
bad den gamle Gurij og faldt paa Knæ ned foran
Sengen.
»Ellina!« stønnede Trifon endnu engang og
døde med et Smil paa Læberne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
