Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Dyr, saa var han heller ikke feig ligeover tor en
Bjørn. Det viste han engang da disse tre, saa
forskjellige i Udseende og Karakter, som vel tre
kunde være, vare ude paa en Skitur, og det faar
jeg da ogsaa fortælle.
Jussi havde et stort Ar efter et Øksehug paa
den høire Haand mellem Tommel- og Pegefinger.
Dette var en Erindring fra Ambrosius. Paa en
af deres Vandringer havde de engang pludselig
truffet paa en Bjørn. Ved Synet af dem havde
den reist sig paa Bagbenene og gaaet lige imod
Ambrosius, som intet andet Vaaben havde end
en Økse. Jussi sprang bag paa den og greb den
med sine stærke Arme om Halsen og klemte den
med al sin Styrke ind til sig, saa den halvkvalt
slog vildt om sig med Forlabberne. Ambrosius
hævede Øksen og skulde hugge Bjørnen i Panden,
men enten var Øksen sløv, eller han traf ikke
midt i Panden; thi den gled af og ned i Jussis
høire Haand, hvormed han klemte Bjørnens Nakke
ind til sig. Dog, Jussi slåp ikke derfor Taget.
Han var ikke den Mand, der i en Kamp paa Liv
og Død gav Slip for saa lidet. Om saa hele
Haanden var bleven hugget af ham, vilde han have
holdt fast med Stumpen. »Lyö kirveen tallalla!«
Slaa med Øksehammeren! skreg han, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
