Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
»Jo, jo,« udbrød Ambrosius og blev endnu
blegere end før. Der kom pludselig frem fra den
tjerneste Krog af hans Sjæl et Billede, og det
stod saa lyst og levende for ham, at han faldt
med Hænderne for Ansigtet ned paa Knæ. og
lagde sit Hoved i den gamle Mands Skjød, idet
han sagte fremstønnede Navnet »Annita, Annita!«
Den Gamle lod ham ligge saaledes en Stund
og følte, at denne stærke Mand græd som et Barn.
Der maatte saaledes, som han havde anet,
virkelig være Begivenheder i hans tidligere Liv, som
nu igjen traadte frem med smertelig Klarhed.
»Broder,« sagde han, »vil du her i Nattens
Stilhed lette dit Hjerte for mig og fortælle mig
om dit foregaaende Liv ? Jeg beder dig ikke
derom af Nysgjerrighed, men gjør det, om du
kan,« sagde han, »jeg skal lytte til, du ved, jeg
er din Ven. Ogsaa jeg har elsket og vil forstaa
dig og føie med dig.«
»Ja, Fader,« sagde Ambrosius, »vil du høre
paa mig, saa vil jeg fortælle dig alt.«
Jeg hedder ikke Ambrosius, men bærer samme
Navn som vor rettroende Czar, hvis Fader har
skjænket dette Kloster sit Gavebrev. Jeg hedder
nemlig, som han, Feodor Ivanovitsch og er af en
gammel russisk Bojarfamilie. En from Moder
Friis : Klosteret i Petschenga. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
