Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
Da jeg denne Gang kom hjem, sprang
An-nita ikke, som hun ellers altid pleiede, vildt hen
til mig og hang sig fast ved min Haand med
begge sine, men hun stod ganske stille og rakte
mig blot Haanden til Velkomst.
»Naa, Annita,« udbrød jeg, »er du ikke glad,
fordi jeg er kommen hjem igjen?«
»Jo,« sagde hun, »jeg er meget glad,« og
Smilet kom frem, idet hun saa op til mig. At
se ind i disse Øine var som at se ned i den
klareste Krystalkilde. Der var ingen Hemmelighed
skjult nede paa Bunden. Ingen Lidenskab havde
endnu forplumret dette Dyb. Hendes Blik var
barnligt, rent, troskyldigt og fromt. Og naar
hun langsomt aabnede sine store Øine til et Blik
paa nogen, var det ligesom om man følte sig
indhyllet i et vidunderligt, varmt, bedaarende Lys.
Jeg var meget høiere end hun og allerede
dengang en stor og stærk Mand, saa jeg ofte
med den største Lethed havde taget Annita op
paa mine Arme og sprunget afsted med hende
hen over Marken. Hun kunde da ellevild ruske
mig i Haaret og raabe:
»Spring, Hesten min, spring, hurtigere
hurtigere!«
Jeg fik ogsaa nu Lyst til at gjøre det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
