Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
en Løndør, der førte ud til Baggaarden, og
Un-nas’s skrækslagne Ansigt titter ind.
»Kom, koml« hvisker han.
Sakristidøren knagede og styrtede ind i det
samme Ambrosius forsvandt igjennem Løndøren,
der stod saaledes til, at Fienden ikke havde
opdaget den og stillet Vagt ved den. Men for at
slippe igjennem Plankegjærdet, der omringede
hele Klosteret, maatte Unnas og Ambrosius
springe over de brændende Ruiner af en Del af
Tjenerboligerne.
Unnas sprang først over, og hans Finnedragt
og tykke Hue reddede ham for Flammerne, men
Ambrosius, som var barhovedet, forbrændte sig
i Ansigtet, uagtet han holdt for sig med
Hænderne.
De slåp igjennem en mindre Dør, der
fandtes i Plankegjærdet og løb langs med dette i
Røg og Mørke ned imod Elven, medens
Røver-troppen holdt paa at plyndre i Sakristiet.
Nedkomne til Elven, sprang Unnas først ud
paa et Isflag efter at have kastet et Toug til
Ambrosius. Fra Isflag sprang han til Isflag og
naaede paa den Maade over til en liden 0 midt
i Elven. Ambrosius, som var tyngre og ikke
saa lethoppende som Finnen, faldt snart nedi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
