Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I7I
gamle Smil paa dine Læber og er vis i min
Sag. Ingen anden Kvinde har dit Smil.«
Det var sent paa Aftenen en Vinterdag, da
Feodor og Annita kjørte ind paa Gaarden i
Olo-nets. Hele Huset var mørkt. Kun i et af
Værelserne brændte der et Lys, der straalte dem
imøde og hilste dem som en venlig Stjerne i den
mørke Nat.
»Der er Lys i din Moders Værelse,« sagde
Annita, »hun vaager endnu, kom,« sagde hun og
tog Feodor ved Haanden.
Sagte gik de hen til Vinduet og saa ind.
Den Gamle laa paa Knæ paa et Teppe, som hun
pleiede at bruge i Kirken med en Bog foran sig
hensunken i Bøn.
»Hun har grædt,« siger Annita, »hun har
kjæmpet med Angest og Tvivl, da vi bleve saa
længe borte.«
»Lad os gaa ind,« siger Feodor.
»Ja, gaa du,« siger Annita, »jeg venter lidt
her, men vær forsigtig, din gamle Moder er
svag nu.«
Da Feodor var gaaet, bankede Annita paa
Ruden og raabte ind: »Moder, vi ere heri« for
at hun ikke altfor pludselig skulde overraskes.
Den Gamle slog sine Hænder sammen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
