Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Den første uken, før han fik ordnet sig med
logi, var Magnus daglig gjest hos Haukebergs.
Oftest var der ogsaa andre — men et par kvelder
var han alene med Haukeberg og frue og gutten.
Da faldt det sig saa, at samtalen, straks
Haukeberg ikke var i stuen, kom ind i et andet spor
— ja, disse par kvelder kjendte Magnus det som
han og fru Haukeberg sat og tidde over det de
hadde at si, og lot ham, manden, ha ordet — for
straks han var ute av rummet at ta fat igjen paa
sin egen samtale, den virkelige . . . For det
grosserer Haukeberg førte talen om, det var ting
som skedde og holdt til i en verden der han,
Magnus, var fremmed. Og altid vilde bli ved at
være det — saa haabet han. Grosserer
Haukeberg søkte da heller ikke noget samkvem med
ham — eller med sin kone — naar han snakket.
Han fortalte; og spurtes det i hans ord, gav han
selv svar; paa det vis vernet han sagtens bedst
sine anskuelser og. interesser!
At hun aldrig hadde hat hjemme der hendes
mands tanker færdedes imellem pengesækker og
tømmerstokker og grov spøk — det trængte en
bare at se hende for at vite . . .
Hun sat ogsaa for det meste tiende, mens
manden talte. — Og med en fromhet som tok
Magnus i hans inderste, møtte hun uridderlig
snak og adfærd. —
Sterkest rystet det Magnus at se hvordan
grosserer Haukeberg nyttet paa at hævde som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
