Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Der var Haukebergs skridt ret over hodet paa
dem . . .
„. . . og er hvad vort offentlige liv trænger ..."
Nogen hostet —
„Er hun syk?"
Magnus stirret paa professor Rindal. Og et
par briller stirret tilbake.
„Fru Haukeberg," sa Magnus.
„Naa saadan ... ja — hja, jeg synes han
nævnte noget om en forkjølelse — et
ildebefindende — intet av betydning, — men hvad jeg
vilde sagt," sa professor Rindal og gik videre i
sit emne.
Han skulde ikke faa se hende. Som et veir
raste skuffelsen igjennem ham. —
Haukeberg kom ned igjen. Professoren skiftet
tema. Han talte om bispeembederne. Om
socialismen. Om det nye ministerium. Om
kvindestemmeretten . . .
Haukeberg la av og til et ord ind.
Ned igjennem loftet sænket stilheten sig over
Magnus og blev tættere eftersom han lyttet —
tilslut syntes han den gav en dump tone fra sig
— og tonen satte sig fast etsteds i bakhodet paa
ham; han blev klam indi hænderne og høre ikke
længer professorens røst saa tydelig.
„De er træt, Stern," sa det. „De skal gaa
hjem og køie."
Magnus kjendte taknemlighet mot grosserer
Haukeberg. Men da han kom ut fra spisestuen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
