Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Hun dreiet sig halvt paa stolen, ansigtet blev
mykt i alle drag, øinene blev lysere, hun rakte
begge hænderne ut.
„Tak for det," sa hun — „du skal ikke angre
det, Magnus."
Han tok ikke hænderne, hun rakte ham —
han gav paa med at tømme kufferten.
„Kan det være nogenting for dig, saa . . ."
sa han og hev, „kan det være til ringeste glæde
for dig, saa ..." og haaret faldt frem i panden
paa ham og ansigtet blev blankt.
Samme kveld gik han ut til hende. Hun hadde
bedt ham om det.
Hun var ikke i stuen, da han kom. Men der
var tændt flere lamper, og det store rummet var
tindrende lyst.
Han blev staaende og se sig om. Og det kom
for ham at han aldrig hadde gjort det før. Han
kjendte ikke andet av stuen end en stor, rød
skindstol og en palme med snippete blade, som var
litt brune i toppene. Han hadde fornemmet
farver og forgylling og gjenskin i blankt træ, det
hadde samlet sig til et farvespil omkring hende;
men han hadde ikke set. Det var tyst derinde,
og skridt hørtes ikke; det hadde git ham en
kjensle av høitidsaften, som passet der hun var;
men han hadde ikke før nu git agt paa teppet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
