Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Hvorfor vil du være anderledes end Gud har
skapt dig, du som — du som er deilig? Du
som er ren og god. Du har det vondt mellem
dem. Jeg vet du har det vondt. Men du skal
ikke fornedre dig — du skal ikke fornedre
gudsbilledet i dig. Aldrig, Anine — aldrig, hører du..."
Og nu bøiet han sig over hende.
„Lov mig det," sa han — „lov mig det."
Hun saa op. Hun var smal og ræd i øinene.
„Men en hulder er da ingen styg en," sa hun.
„En hulder hører hedenskapen til" — brøt
han av — „det maa du vite! En hulder har i al
tid været sindbillede paa — noget daarlig . . . Det
maa du vite! Og du er da et alvorlig menneske,
Anine, du tror da paa Gud —" han tidde et
sekund og saa paa hende efter svar.
„Du kan da skjønne det, Magnus," sa hun sagte.
„Og da vil du ikke laane dit ydre — og dit
— dit velsignede ansigt til slikt."
„Men en hulder er da bare et eventyr . .
Hun fik ikke sagt mer — han laa paa knæ
med panden ind mot hendes kjole.
„Al tingen andet — bare ikke det," mumlet
han — „jeg taaler det ikke — jeg kan ikke taale
det . . ."
„Nei, nei," sa hun og saa frem for sig — „nei,
nei." Hun strøk ham over haaret.
Han saa op.
„Lover du — ikke hulder — du gaar ikke
dit og lar dem se dig som hulder, Anine?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
