Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
vække — og tænke hvor gjævt det kunne være
at ha det slik som netop naa bestandig . . ."
Magnus stirret fordrømt paa hende:
„At far aldrig skal faa se dig!" brast han ut.
Natten før Haukeberg skulde komme hjem>
sov han ikke.
Han stod op av sengen og gik og kjølte sig i
det kolde værelset. Lysflammen paa natbordet
laa flat i trækken fra vinduet, og nordenvinden
hujet ned igjennem ovnen.
Hun hadde snakket om Mestad, gaarden hun
var født paa. Om livet der nord, om sin
barndom og ungdom og sine undringer og længtinger
—•; og han hadde greid noget av det ut for hende,
trodde han . . .
Men det hadde været uro over hende. Hun
hadde ikke hørt paa ham, som hun pleiet. Ret
som det var hadde hun reist sig og var gaat til
vinduet for at se om det var holdt op at sne. —
Og en gang hadde hun sagt, uten sammenhæng
med noget:
„Det var vel det gik bra med Smaa-Pers
ører . . ."
Saa det synte sig hvor hendes tanker var.
Grudde hun sig? Grudde hun sig . . .?
Aldrig nævnte hun mandens navn — andet
end for det snare; hun tidde. Hun tidde tappert!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
