Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [V]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
„Er der sandt at du var der likevel?" sa han
— og han kjendte at overlæben gled traakt langs
tænderne, naar han snakket.
Anine satte vandkanden fra sig.
„Hvad er det du mener, Magnus?" sa hun
„er du kommet til byen — men kjære, er du
alt kommet tilbake?"
„Jeg kunde ikke," sa han, „jeg kunde ikke ...
Men du hadde lovt det, Anine," brøt han ut og
gik like bort til hende. — „Var det du som var
hulder?" spurte han.
Hun ventet med at svare — et øieblik.
Og han saa hvor liten og lys hun var, og hvor
spæde haandled hun hadde, og han merket lugten
av fremmede blomster, som fulgte alt hun bar ...
Noget trak sig haardt sammen i brystet paa ham
— like efter för blodet buhende op i hodet. Det
hadde ikke været hende? Det hadde ikke været
hende!
Hun løftet øinene og saa paa ham — Anines
læber skilte sig — hun sa:
„Hvem har sagt det til dig, Magnus — at det
var mig?"
„Ingen," sa han — „ingen. Men det var en
hulder der —"
„Jeg laante dragten min ut," sa hun. „Fy saa
styg du var i ansigtet! Jeg var dukke — du kan
spørge hvem du vil om jeg ikke var dukke."
Magnus gik bort over gulvet, fra hende.
Hun fulgte efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
