Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [V]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Det banket paa døren.
Haukeberg gik bort og aapnet; skyggen av
ham stod stor og uformelig op efter væggen.
Det var Magnus Stern.
I det samme Haukeberg fik øie paa ham,
pekte han over skulderen med tommelfingeren.
„Sæt Dem bort og gjør op kassen," sa han
— „Garset har forfald."
Og han snudde sig til Seth og sa:
„Gaa hjem og sov, Seth."
Saa gik han ind i det indre kontoret og laaste
døren efter sig.
Seth rørte paa sig.
Som ved et tilfælde gled han ned av krakken;
han seg over gulvet mot Magnus, men han
sjanglet ikke. Da han var like indved den
vadmels-klædte skikkelsen, som stod urørlig, saa han op.
Og med det skjeggete, indøide ansigtet løftet og
med øinene stivt fæstet paa pastoren tok han paa
at snakke, lavt og seigmelt:
„Hørte Dere, hva han sa? Du er fuld, sa han,
du er fuld som et svin, Seth Garset, sa han, og
dengangen var du fuld og dengangen, sa han, og
støt saa er du paa en perial, min kjære Seth,
sa’n — og naa vil jeg ikke vite mer av dig, men
naa kan du rusle hjem og lægge dig til at sove
den evige søvn, sa’n . . ."
Da Magnus Stern rørte paa sig, la Seth
haanden paa hans skulder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
