Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [V]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Magnus la sedler ned i pengeskrinet; han
dirret let paa hænderne, og rødmen sat fast op
under øinene i hans veirbitte ansigt.
Døren til det indre kontoret stod aapen og
Per Haukeberg drev igjennem begge rummene.
Han saa av og til bort paa unge Stern; det gik
smaat med tællingen av sedlerne . . . Tilslut sa
Haukeberg, ut i veiret:
„Hvad var det det stod om — med Seth?"
„Han var drukken," svarte Magnus.
„Haa," sa Haukeberg og det] for skygge av
smil igjennem øinene paa ham — „aa herregud!
Det hænder sig at gammel sjømand gaar over
bord ogsaa, min kjære Stern!" Og røsten blev
koldere, og han sa: „I det høieste dugget — i det
høieste var han litt dugget. Mer end et par glas
hadde han ikke under vesten. Han er forbandet
saa rusnem, Garset. Men drukken var han
neigu ikke," sa han og la tyngde paa de sidste
ordene.
„Han førte en drukken mands tale," sa
Magnus, og rødmen under øinene blev hidsigere.
„Men saa opførte vel ikke De Dem heller
som — som en guds mand, Stern?" det glimtet
under Haukebergs tunge øienlok.
Magnus trak læberne ind mellem tænderne.
Saa vendte han sig mot chefen og sa:
„Hvis — hvis De dermed mener — mener
mit studium — saa kan jeg si Dem at jeg — at
det ikke er min hensigt at bli prest ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
