Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Hun spurte ham ikke om nogenting. Hun spurte
ham ikke hvorfor han hadde været væk en
maaned . . . Men han syntes han skjønte paa
skriften, at hun var utryg . . .
Og Magnus blev staaende længe ved vinduet
som vendte syd mot byen — og han samlet alt
det, han denne maaneden hadde tænkt og lidt
og var blit klar over — og som han skulde si
hende.
Det var ikke før konen paa gaarden kom med
kveldsmaten, at han tok efter de andre brevene.
Der var et fra moren; han slåp det fort; des
sjeldnere han skrev, des flere brever kom det fra
hende; og alle gik de ut paa ett; Alvildes navn
stod paa alle linjerne; han var lei det . . . Og
faren sendte sin hilsen: din fader sender sin
kjærligste hilsen, og han beder mig sige dig, kjære
Magnus, at han er enig i dette brevs indhold.
Magnus aapnet den andre konvolutten — den
bar hans gudfars, overlærer Jankes, skrift. Da han
fik de mange tætskrevne arkene i haanden, undret
han sig — da han læste overskriften, blev han rød.
„Min kjære søn," stod der.
Det var fra faren.
Det var faren som skrev til ham om hans
beslutning —.
Magnus læste brevet.
Langt borte i en verden der ingen mer levde,
sat hans far og skrev til ham med fremmede
bokstaver . .. Han skrev om en kamp han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
