Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Men det var likesom faren gik ut fra, at
an-fegtelser og vanskeligheter ikke kunde ha mer
end én grund. Grund? Om han blev spurt,
kunde han ingen grund rede ut for sin
beslutning . . . Som en drift var det kommet over
ham den kvelden, at han maatte si fra sig
prestegjerningen. Al ting hadde været slik da. — Han
hadde gaat indi kjærligheten til Anine som i en
skystøtte, og hadde syntes, tanker og handling
maatte følge og ske i hendes navn. —
Nu var al ting anderledes . . . Om han tvilte,
som faren hadde tvilt — paa sig selv? Om han
var ræd sjælesørgerarbeidet og
forkyndervirksom-heten?
Magnus tok et dypt aandedrag.
Kjendte han ikke tvertom nu at ordene stod
i trængsel og rad indi ham og ventet paa sin tur
— hadde han ikke mest lyst til at slynge dem
frem? Først alt det, han hadde samlet op til
Anine ... Og bakom der alt han syntes denne
tiden hadde aabenbart for ham — træskhet og løgn
.. . Kunde han ikke holde en præken om løgnen?
Magnus’s mund drog sig til et bedsk smil, og
han stanset op og la hænderne, som var klamme
indi, sammen paa ryggen.
Han kunde sagtens holde en præken om
løgnen, som skulde vække folk, folk som Anine.
Han skulde sagtens kunne skildre løgnen og dens
rædsler slik at folk, folk som Anine skulde gaa ut
av hans kirke med en gru de sent skulde forvinde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
