Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
morgen vilde han ta det tidligste toget til
Kristiania.
Et par ganger paa turen nedover — han kjørte
raskt og hompingen av slæden i den kjøreslitte
veien høvde ham godt — prøvde han at forme et
brev til Anine; men tankerne drog sig unda.
Han kunde be Haukeberg hilse hende. Han
lukket kjæverne tæt sammen. Han kunde sætte
en hilsen i brevet til Haukeberg . . .
Nu gjaldt det bare at komme sig frem til
hotellet og faa gjort op noget smaagjæld, han hadde
i byen ... saa var det at sove nogen timer . . .
saa gik toget.
Han sat og stirret ret ut for sig — nu kunde
han se spiret paa villa Skoglyst som en svart
prik mot den lyse vaarhimlen ... Nu tok
chaus-séen paa at svinge ... Nu var han ikke mer
end et kvarters stykke fra der, veien tok av til
villaen . . .
Han var der. Slæden var næsten forbi — da
viket Magnus hesten braat og med den ene
meien halvt oppaa sneskavlen langs veiten svinget
kjøredoningen ind paa Skoglystveien. Skyssgutten
slog næven i tømmerne.
„Det var jaggu nære paa," ropte han, „Dere
kjører som et svin."
Magnus lo — en grundløs lystighet grep ham
— en søtbedsk trang til at være lystig med den
fremmede skyssgutten.
„Du blev kanske ræd du," ropte han, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
