Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Nu hadde han vel reket slaget efter unge
Stern en drøi time . . .
Han gik gamle Sterns erend. Han hadde den
blaa konvolutten i inder-lommen. „Haster" stod
det op i det ene hjørnet . . .
Forhenværende adjunkt Stern hadde én søn,
Magnus, likesom han, Per Haukeberg, hadde
Smaa-Per.
Og likesom han, Per, stridde for at faa gutten
slik makslet og laget, at han kunde smette ind i
skorne, som en dag skulde staa og gape efter
P. Haukeberg — saa sat vel gamle Stern og
fiktet med nogenting borti mørket, han ogsaa, og
stelte med talrækker, som gav sønnen i summa.
Hvad fanken andet gjaldt det om her i verden
end at berge avkommet? Naar en mand hadde
sat søn, saa hadde han sgu gjort fra sig det
vigtigste — og fik han lykke til at se gutten artes
paa faren, saa fik han si livet hadde tedd sig
som kontant betaler. De som gik med fars-kjensle,
kunde liknes med bergningsfolk: de gik fra
gamlestuen og bar over i nybygningen, indbo og
løsøre . . . Framsynte folk, som trygde sit mot
øding og tilintetgjøring.
Per Haukeberg retnet ryggen.
Den mand som hadde søn han reknet med.
Han fik late være med at gi ind klage . . .
Per Haukeberg stanset og saa op efter de
nærmeste trærne; barken tafset sig paa
furuleggen, som var guldblank i kveldsolen; og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
