Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
faat et gnavsaar, men han hadde glemt det. Han
hadde været skogræd, men det var forbi. ■— Han
vilde sove; det var bare en ting han skulde gjøre
først. Han skulde bukke sig og gape over
bøssemundingen — og flytte hænderne ned efter løpet.
Han skulde sove, han vilde lægge sig ned og
sove . . . Først skulde han bare bukke sig.
Da hauket det. Det hauket like bak ham
oppi lien.
Blikket tændte sig i øinene paa ham,
musklerne strammet sig. Her kom folk. Her kom
folk og urodde ham — nogen kom forbi som
skulde videre -— han fik komme sig unda, han
fik gjemme sig . . . Men han rørte sig ikke —
han bare stirret opefter lien, og han hørte
skrapingen av skierne . . /
Like bak ham braket det til.
Han løftet bøssen og snudde sig.
Han saa det var Haukeberg.
Straks efter kjendte han slaget av sin egen
bøssekolbe, som traf ham i skulderen. Og det
gik dott i øret paa ham av skuddet han hadde
fyrt.
Per Haukeberg stod et sekund urørlig. Fem,
seks alen fra unge Stern. En liten blaa røk
bugtet sig imellem dem og blev væk.
Krudtlugten blev igjen; Per Haukeberg trak den ind i
et langt aandedrag.
Saa piskedø hadde Stern skutt efter ham !
Og han løftet haanden og tok om rypesækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
