Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slraenge mig for at få stolTct samlet, da jeg der er i besiddelse
af det; hvad jeg der har at göre er mest at göre udvalg og at
sorge for fremstillingen, noget der jo rigtignok kan vaere
vanske-ligt nok, da jeg ikke kan forudsaette, at mine tilherere, der for
en stor del ere ganske unge, have forkundskaber, en del af
dem kunne måske ikke engang islandsk, og hele methoden (det
at én lyd i ét sprog svarer til en anden i et andet) er temmelig
ukendt her. For ikke lige i begyndelsen at jage folk vaek ved
noget, der syntes alt for laerd, begyndte jeg med en
ethnogra-phisk udsigt over Europa, isaer over den gotiske sprogklasse,
og har derpå beskaeftiget tilhererne med spörsmålet om sprogets
énhed i den nordiske oldtid, så at jeg altså ikke engang er
rigtig begyndt på sproghistorien endnu. Literaturhistorien tager
betydelig tid for mig; jeg kan natsten ikke bestille andet end
beskaeftige mig med den; og så tilfredsstiller det mig dog ikke,
da jeg alligevel ikke kan overkomme at få alt laest igennem, og
det er kun med anstrangelse, jeg bliver faerdig til tiden. Grundige
undersegelser kan der siet ikke vaere tale om. Ligefrem at
excerpere Petersen kan ikke godt gå an, da folk så kunde
kende det. Dertil kommer, at Petersens behandling af
Middel-alderen egentlig ikke tilfredsstiller mig. Han blander for meget
almén-historisk ind deri, har ikke tilslraekkelig kendt den
uden-landske literatur, der står i förbindelse med vor, han bar f. ex.
rent oversét, at Peder Lolle haves (dog ikke med navnet «Ped.
Lolle») på gammel Svensk udgivet af Reuterdahl. Den
uden-landske literatur fra Holbergs tid af (1700) har han derimod
taget tilstrakkelig i betragtning. Det er kedeligt nok, at
litera-turhistorien raver mig al tid, da jeg derved nodes til at standse
mine sproghistoriske studier og til at opsaette beskaeftigelsen
med min jyske sproglaere. Men når jeg er faerdig med
litera-turhistorien, *) må jeg se at lasse over noget andet, som vil tage
mindre tid fra mig, f. ex. over mosogotisk. Jeg havde egentlig
også god lyst til at holde forelaesning over latinsk og grask
sproghistorie, men tör ikke for det forste, da der vel sagtens
\il blive sét skaevt til det. Jeg kan jo ikke godt vaere ijent
med således aldeles at gå op i forelssningerne, som iår.
Jeg har fået en del småpiecer (specialaftryk af
Wiener-Akademiets skrifter), ialt 6, skrevne af en Fr. Müller om
for-skellige nyere iraniske sprog: armenisk, ossetisk, nypersisk og
’) *Jeg taenker at göre begge dele faerdig på 2 semestre >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
