Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellem disse to grupper, hvori han siger, at han folger
Mullen-hoff, saetter han vaesentlig deri, at ostgermanisk beholder
slutnings -s (nordisk som r, gotisk som s), vestgermanisk (de tyske
sprog og angelsaxisk) kaster for det meste s bort [altså ligetil
ordet vestgermanisk medregnet stemmende med hvad De har sagt,
når vi sé bort fra uenigheden om nordisk]. Nogle andre
små-puncter fremfores hist og her, dog uden at han tillaegger dem
— som det synes — stor va5gt: Ijostgerm. er ordet sama, oldn.
(hinn) sami [det er dog også engelsk: the same, oldeng. har
rigtignok kun biordet same\\ 2) vestgerm. er böjning på -/« i
gam, stäm, tuom, samt lste personerne hapem, lolöm [loböm er
ikke oldeng., der har lufige, lofige; men stammen dhä som
udsågnsord er vel blot bevaret i vestgermanisk, dog kan man
ikke vide, om den i det aeldste runesprog kan have vaeret til i
nordiskj; 3| ostgermanisk skal vaere got. ei som relativpartikel,
el. i betydningen «at», hvilket ord han synes at mene står i
förbindelse med nord. es, er\ [nordisk es, er er forstenet ejef.
i betydn. «da», forstenet neevnef. i betydningen «som» af
stammen i i got. i-s, tysk er, sml. en, egentl. gf. hankön, der
lige-ledes forekommer forstenet, se Fritzner, mens Gislason synes at
have troet, at s el. r var blevet til n[. Selv gör han dog
op-m$rksom på, at alene i nordisk er ¿-klassens böjning bevaret i
ha. ent. Hans argumentation er altså ikke farlig; men
over-ensstemmelsen med Dem i modsaetningen mellem got. dags og
vestgerm. dag må have slået MullenhofT.
Han har rnulig ret i, at tilla;gsordenes ubestemte form i
almindelighed ikke er sammensat med et stedord, men har
antaget stedordenes böjning, og i at forklare blinder som
sammen-saetning med er (han); således bliver jo denne form förklarlig.
Han har forsogt at opstille en chronologi for den
faelles-japhetiske periode, der rigtignok bliver meget lorskellig fra
Cur-tius’. Maerkerne for 3. person ent. og fl. ta, a, i, ra, s (us), ant,
ans skulle ikke vaere stedord for 3. person, men locativ- og
ablativsuffixer! [Tanken er så dy b, at jeg bliver svimmel ved
den. Var den rigtig , vilde hele Schleichers og Curtius’
system vaklej.
\led hensyn til oldnord. har han flere curiese ting; han
antager, at i ent. er i udsagnsordene 2. person trsengt ind i 3dje
og har i dansk forlraengt lste med! [rigefr er naturligvis, som
Gislason har sét, overgang fra öj. •>–
Tidskr. for Phllol. og Paedagog. X. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
