Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derpaa begyndte B atter, omtrent saaledes:
Det er bekendt, mine llerrer, at enhver Ting viser sig
tydeligst i hele sin Ejendomrnelighed, naar man stiller det ved
Siden af sin Modseetning. Jeg vil derfor her sammenligne
Kunstens, det er Ideens Verden med dens Modsaetning, den
virkelige Verden. Denne sidste rörer sig i ethvert Öjeblik
omkring os som et uhyre Chaos, der paa intet Punkt giver den
beskuende IMenneskeaand llvile og Tilfredsstillelse; den ene
Be-givenhed afloser den anden i uafbrudt Raekkefelge, men dog
ikke i den Orden, som Tanken kraever, men i den, som det
blinde, meningslose Tilfaelde skaber i hvert enkelt Öjeblik.
Der er ingen Orden og ingen Sammenh®ng; det Ene
forekom-mer os mere ubetydeligt og trivielt end det Andet; vi bedoves
og forvirres i dette uendelige Ilav, medens vi dog tvinges til
selv at give vor Skaerv til det almindelige Virvar. Vi storme og
ile afsted fra Herodes til Pilatus, tale her med et os
uvedkom-mende Menneske om Giftermaal og Forlovelse, dér med et os
endnu mere uvedkommende om de nyeste Ii evolutioner eller
om de nyeste Jordskaelv, lobe op ad en Gade for at afloegge en
Visit og ned ad et Straede for at hente en Assurancepolice,
give os meget at bestille med Na;ringssorger og andre huslige
Behageligheder, og naar vi da stanse et Öjeblik under denne
forvirrende Faerd og vende os indad, da fole vi forst ret,
hvor-ledes Aandens 0re, der förlänger Harmoni, bliver saaret af disse
i det Uendelige fortsatte Dissonanser, og vi faa Lede til os selv
og vore Omgiveiser.
C. Og naar man er i det Stadium, saa gaar man ind til
Gianelli og tager sig et Glas Toddy, som man sidder og rörer i,
medens man sender et skaevt, foragtende Blik igennem Vinduet
ned til den paa Gaden mylrende Plebs.
A. Stille, stille. Taleren maa ikke afbrydes; nu kommer
vi straks til Kunsten.
C. Jeg beder om Forladelse. Det var blot en lille
Illustration.
B. Det er nu Menneskealderens herligste Triumf, at den
har fundet et Middel til at slukke denne Sorg; den har skabt
sig en anden Verden, ud af sit eget Indre, en Verden, hvor
den kan ty hen og finde det, den ikke fandt i den virkelige.
Det er Kunstens, Ideens Verden. Her er Alt skönt og Alt
harmonisk, Intet ubetydeligt og trivielt, men Alt nödvendigt; her
findes den Naturens Renhed, den Menneskelivets Adel, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
