- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
150

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Jo.

C. Men naar han gentager dem i en Forsamling, der ikke
liar bert dem, saa faar hari lilap •— ikke?

A. Ja vist — bravo.

C. Allsaa skal Kunsten ikke reproducere den Virkelighed,
som man uetop har for Öjnene og kan se paa, men derimod
den, der for Öjeblikket ikke er forhaanden. Naar jeg f. E\.
holder meget af en bestemt Praestegaard i Jylland, saa vil jeg
allerhelst vaere paa samme, men naar jeg ikke kan det, saa
lager jeg til Takke med at have den haengende paa min Vaeg in
effigie ved Gunstens IJjaelp—; det er ialfald bedre end Intet.

A. Bravo. Tak ske dig, vise Mand. Atter straaler vort
Princip med uformörket Glans, og jeg faar atter ilaab om at
kunne bli ve en Digter. l,ad os nu i en praecis Form fastholde
det vundne llesullat; altsaa: Kunsten har med fotografisk
Nöj-aglighed at af biide de Partier af Virkeligheden, som de
Subjekter, for livem Kunstproduktet er bestemt, ikke kunne have
for Öje. — Er det ikke nu vort Ultimatum?

C. Jo.

A. Men sig mig — en Digter, som lever her i Byen i
vore Tider, maa altsaa ikke digterisk fremstille Noget, der
ved-kommer vort daglige Liv, som det viser sig her. Hvis han
forseger det, vil jo hans Produkt, efter hvad vi have indrömmet,
blive latterligt. Ikke saa?

C. Jo vel; — det maa man vel, straengt taget, indrömme.

A. Ilvilke yEmner skal han da behandle?

C. Aa — der er jo Meget; han kan jo digte om Fortidens
llistorie og Personer og Sligt.

A. Men, Deres Maerkvaerdighed ’), hvor kan han skildre
delte i nöjagtig Overensstemmelse med Virkeligheden, da han
jo ikke har levet paa hine Tider og ikke set hine Ting?

C. Ja — saa ved jeg s’gu ikke. Saa maa vi vel ogsaa
forkasle den Slags yEmner.

A. Antallet af de jEmner, der komme til at stemme med
det sande Kunstprincip, bliver altsaa temmelig begramset. Vi
reduceres, som det synes, til de jyske Prastegaarde.

G’. Ja, jeg ved s’gu ikke, livad jeg skal sige dertil.

A. Du taler vist. Jeg derimod frygter for, at jeg dog ikke

*) UJ $«VjU(<Clt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free