Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blomstrende Ungersvend, og kan du ikke indse, at de onde
Magter, der drive lians Sjaei, maatte males som lede og skunde
Vfpsener? — Du skulde liave malet mörke og saenkede Bryn,
onde og fortrukne Ansieter, og du maler mig Jomfruer, der se
ud, sorn om de pik en Sommerdag i Haven og plukkede
Blomster. Og han svarer: men Mester, hvor blev da Skönheden af,
naar jeg malede som du siger, og er det ikke Kunstnerens
Opgave at S0ge Skönheden? Og jeg siger da til ham: tag din
Skönhed under Armen og gaa vak med den og se ad, om du
kan flnde Sandheden, for ellers bliver der Ingenting af dig.
Og se, en anden Yngling niermer sig med et stort Maleri i sine
Arme, og siger: se Mester, jeg haver ledet efter Sandhed og
jeg har fuudet Sandhed. Jeg har malet et Lokum, som vender
ud til en Kokkenhave, og jeg haver malet det akkurat som det
er — baade ViPggen og Rifterne i Vteggen og Sporene af
Kingre paa Vaeggen, baade Saedet og Laaget paa Saedet og det
Andet paa Saedet, og jeg svaerger dig til, Mester, det er Alt,
som jeg malede det. Og jeg siger til ham: svaerg ikke, min
Sön, jeg vil tro dig; men hvad har du villet male, min Sön?
har du maaskee villet more dig over Menneskeslaegtens
Svin-agtighed og göre Andre delagtige i din Morskab? Og han
svarer: nej Mester, jeg haver Intet villet male uden et Lokum,
der vender ud til en Kokkenhave. Og jeg svarer: ve Dig —
havde vi ikke nok i ét Lokum og én Kokkenhave, at du skulde
göre dem lil to? Gaa din Vej og vogt dig for den Sandhed,
du leder efter; ti den er min Nasse en Vederstyggelighed.
Ved disse Eksempler tror jeg yderligere at have vist, hvad
Samtalen med mine Venner mod vor Vilje har belaert os 0111,
at der i Kunsten saa vel kan gives en absolut falsk
Skönheds-bestrsebelse som en absolut falsk Sandhedsbestrsbelse. Naar
nemlig Fordringen om Skönhed tages saaledes, at hver enkelt
Del af Kunstvcerket skal vaere, hvad vi specielt kalde skönt, det
er, vaekkende ublandet Behag i og for sig, da bliver Resultatet
et overmaade flovt og betvdningslost Noget, der som Hele
aldeles ikke va:kker vort Behag, og tager man paa den anden
Side Fordringen om Sandhed ganske absolut, da komme vi til
en Kunst, der allerede er forkastelig af den Grund, at den som
lom Gentagelse er överflödig. Det kunde synes överflödigt at
omtale saa absurde Yderpunkter, men det er det ingenlunde,
ti man horer ofte Kunstnere, der som saadanne kunne vtere
meget dvgtige, opstille de bekeudte Sietninger: det kommer kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
