Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betegnelsen hos de andre svarer således hertil:
1. Saxild: d t 6a éa
2. J. P. Hansen 1809: æ d ua ej
3. i. P. Hansen 1833: a* e* ua id1)
4. C. P. Hansen: a ad ua ia
Exempler: 1. kam, ken, skåat, utéar. 2. kæm, hdn, skuat, tøeji
3. kamm, ken, skuat, undr. 4. kam, kådn, skuat, wiar. I
andre tilfælde er tonstavelsens betegnelse ens2). Denne lyd—
betegnelse er grundlagt af J. P. Hansen; den har de ^9et
fortrin, at selvlydens tidsmål (længde og korthed) kan ses. ses
med sikkerhed3), medens det er en væsentlig indvending «g
mod Bendsens system, at det tit er vanskeligt at se, on ®
en selvlyd er kort eller lang; det er f. ex. ikke let at se^^
om tuch, drog, s. 303, har lang eller kort selvlyd, heller ikke ^9 6,
om det har åbent eller lukket u. Men det for Sild vedtagn»
system lader sig ej overføre på fastlandsmålet, da det hvile
derpå, at Sildringmålet og vel overhovedet ømålet i tonstavelse«
mangler lydene kort lukket o ø e, der derimod findes i fast–*
*t-landsmålet
Medlyd.
å l&, Ij n&, nj hos Saxild svare til
d l ri hos J. P. Hansen 1833; ha«’ -^n
anvender iflæng ’ eller ’ som mærke. 1809 betegnede han S.s » ^
ved d eller r\ C. P. Hansen har her samme betegnelse
som-Saxild, kun bruger han næppe Ij. Saxild har uret i at anse b
for næselyd (g 7), da det er utænkeligt; nj er sagtens en »moriUeret»
lyd, jeg kan næmlig ikke ret tro, at vi her skulde have den fynsk» -^e
næselyd, hvor f. ex. i ordet MdJ (Mand) selvlyden udtales gen—
nem næsen og et^ følger ovenpå, ifølge Rask, Retskrivningslærv
g 34 s. 45. Ij og nj har vel en stærkere »mouillering«, Id — 8
n& en svagere, hvis de sidste ikke ere en anden art ændringer
l og n. J. P. Hansens s er sagtens det bløde s, hollandsk *>
(hos Johansen skrevet sh, hos Bendsen tildels hs), sml. S. — **8
ytringer i g 8 om at s kan få en læspende sibilation. Saxil*
har i sin lydlære forglemt at omtale, i) om ng er en enker
lyd (twing, twoong), som det formodentlig er, 2)* at g kan vær—wm~e
*) i GI. St.; i Gh. ej, se g 3 hos S.
a) Hos i. P. Hansen 1833 skrives, hvor store begyndelsesbogstaver anvende? j
li *= S.s Ji, /£ = S.s li og Td = S.s Éa.
•) kun ikke tidsmålet af a hos G. P. Hansen: Man, ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
