Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Daar dei er for sildigt. (Smiga. Aristoteles Cap. 11 og 16).
Betydningen af dette beroer paa, at Tilskueren haaber,
frygter, overraskes, længes, ganske som om han aldeles Intet vidste
om Udfaldet.*)
Det er os nu klart, at den græske Tragediedigter har været
stillet ligesom den moderne, baade hvad Tilskuerens
Bekjendt-skab med Stoffet og hvad Digterens Frihed i Behandlingen
angaaer. Der fremkommer altsaa meget Interessant baade i
den Maade, hvorpaa Katastropben indledes og forberedes og i
den Maade, hvorpaa et ældre Stof bliver omformet, og det ikke
blot saaledes, at vi ved dybere Undersøgelse see dette
Interessante, men ogsaa saaledes aplagt, at Digteren har beregnet,
at hans Publicum skulde føle det som interessant. Thi om end ikke
Aischylos og Sophokles, saaledes som Euripides, lagde an paa
at fængsle ved det Interessante, saa have de dog ikke ved
deres Poesies Høihed tabt Blikket for det, der vækker og
beskjæf-tiger Refleclionen, som overhovedet Grækerne med deres
bevægelige Tanke aldrig have manglet Sands for det Interessante,’
hvor det mødte dem.
Efter disse foreløbige Undersøgelser kunne vi mere
uforstyrret vende os til Afhandlingens egentlige Gjenstand:
Charak-teertegningen, Benyttelsen af Ordet og den hele* ydre
Fremtræden til derigjennem at aabne Indblik i, hvad der foregaaer i
Sjælens Dyb.
*) Dette oversecs hyppig af Fortolkerne f. Ex. af Schneidewin til Agamemnon,
hvor han idelig lægger Noget ind i Replikkerne, som kun vilde kunne
opfattes af Tilskuerne, naar Digter og Publicum først vare bievne enige
om, at man vel maatte erindre, at Klytaimnestra inden Tæppet blev
draget for, skolde dræbe sin Husbond. Men tværtimod gjennem den første
Ilalvdeel af Tragedien gaaer der vel en bestandig Anelse om en Ulykke,
men hvorfra den skal komme, antydes ikke; først ved Kassandras Ord
ledes Opmærksomheden hen paa Klytaimnestra og selv da saa utydeligt
og forvirret, at Budskabet siden træffer Tilskuerne ligesaa uventet som
Choret. Vel kaldes i Brøndsteds Oversættelse v. 147 Ipbigenias Offer
-Kilde til Hustrues Had, som vil ulme, altid nagende, hjemme, frygtelig
Huusholderinde, som pønser paa Havn for sit Barns Drab«. Men her
cr lagt Noget ind i Oversættelsen, som ikke findes i Originalen. Stedet
bør oversættes: »Den grusomme Daad, som aldrig sover i Huset, den
rædsomme Vogter, den straffende Vrede, som Barnemordet vil havne«.
Spaadommens Ord ere her ligesaa utydelige som ellers; thi for ret at
lade Tilskuerne føle det Forfærdelige i Klytaimnestra s Udaad, tvinger
Digteren dem først til, trods deres bedre Vidende, at dele Agamemnons
og Chorets Uvidenhed.
(Sluttes i næste Hefte).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
