Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den hele Cyclus af Wfillner og C. G. M&ller: »De
cyclo cpico« (Munster 1825, Leipzig 1829). Siden har Welcker
i Supplementbind til RheiDisches Museum I, 1—2, 1835 og
1849, omhyggelig samlet og bearbeidet Alt, hvad der paa nogen
Maade kunde antages at staa i Forbindelse med disse Digte,
saa man ikke kan haabe at faa yderligere Oplysninger om dem.
Men vel kan der være Anledning til at sigte og prøve det af
Welcker samlede Stof og navnlig de Slutninger, han har bygget
derpaa. Han har villet vide langt mere end der er os muligt;
men hvor Historien én Gang har udtalt sin Dom ved at lade et
helt Tidsrum af Litteraturen forgaa, der maa vi opgive Tanken
om at vinde den fulde Forstaaelse.
Det græske Epos er os bekendt gennem deta ypperste
Repræsentanter, Iliaden og Odysseen. Om den senere
Efter-digtning kunne vi ikke udfinde ret meget Andet, end netop at
det var en Eflerdigtning, udført med større eller mindre Talent
Digteren kar taget et eller andet Afsnit af den troiske Krig eller
de med den forbundne Begivenheder for sig, samlet Alt, hvad
der hist og her hos Homer fandtes derom, ordnet og udsmykket
det, tilføiet Nyt af egen Phantasi eller af senere Sagntraditioo,
og saaledes dannet et Hele, der kunde indeholde mange poetiske
Motiver, som senere Digtere have benyttet og udført. Iliaden
og Odysseen kunde aldrig ved Andres Benyttelse tabe deres
særeghe Værd, fordi i disse to Digte alle Enkeltheder netop
havde deres Betydning ved den særegne Maade, hvorpaa de
fremkom i selve Digtet, fordi her var en virkelig digterisk
Organisme, hvor jo, efter den aristoteliske Bestemmelse, Helheden
er før Delene. De øvrige Epopeer derimod ere sammendigtede af
enkelte Træk, der efter at være samlede, maatte grupperes og
indordnes i det nye Digts Helhed. Denne Belhed er da
væsentlig kun at betragte som en Ramme, der omfatter de
letsam-menbundne Enkeltheder. Naar nu Tragedien løste det svage
Baand, som holdt de forskellige Afsnit sammen, og af hvert enkelt
dannede et nyt afsluttet Hele, kunde den lade alle
Enkelthederne træde frem med mere Styrke og Fylde end hine Epopeer,
hvor Stofmassen hindrede det enkelte Afsnits frie Udvikling uden
til Gengæld at give det Betydning som Led i en livskraftig
Organisme. Netop derfor bleve de fortrængte, og derfor maa
vi erkende, at naar kun saa Lidet af den græske Litterator
skulde bevares til vore Dage, bør vi ikke beklage, at netop
disse Digte skulde være blandt det, som er tabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
