Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryk i denne igjennem Billedet og det enkelte slaaende
Udsagn, ikke i videnskabelig eller overhovedet sammenhængende
og udførlig Udvikling. Da kom Trangen til skarpere, i
Sammenhæng og Gonseqvents gjenuemført Tanke, til fyldigere, mere
ordnet Kundskab, da kom Bearbeidelsen af den Form, hvori
dette Indhold kunde meddeles friere og udførligere og
alligevel’ understøttes ved Fremstillingens og Anordningens Kunst,
ved Udtrykkets Lethed, Kraft og Bøielighed; Prosaen drog den
aandelige Dygtighed og Drift til sig; da kom den
Forstandsre-flexion, der ikke længer uforstyrret kunde dvæle ved de gamle
Gudeskikkelser og Heltesagn, med hvilke den græske Poesie og
allermeest Tragoedien var saa uadskillelig sammenvo*et, medens
baade Stof til og Forestilling om en anden Art af Tragoedie
eller overhovedet af høiere Drama fattedes; (— Agathon gjorde
Forsøg med een Tragoedie af ikke mythisk, aldeles frit digtet
Indhold, td åv&i}9 Blomsterne, om- hvilken vi ingen tydelig
Forestilling kunne gjøre os; til en historisk Tragoedie manglede
Grækerne en Middelalder og et anerkjendt historisk
Aristokra-tie; —) da kom Mætteisen ved den atter og atter gjentagne
Bearbeidelse af de samme Stoffer (Myther) med ringe, stundom
kunstig Forandring (— man tænke paa Euripides1
Pboenikerin-der i Forhold til Æechylos’ Syv imod Theben, paa Sophokles1 og
Euripides1 Elektra o. s. v. —), eller ved de fjernt fra fremsøgte
og lidet bekjendte Sagn, hvilke ikke tilbød sig som naturlige
Bærere af Digtertanken. Tragoediens indre Liv og Fylde og
dens Tiltrækning og Indflydelse maatte forsvinde, omend, støttet
af Traditionens Magt og Festindretningerne, en vis Productivitet
vedblev og fremlraadte med Færdighed og Fiinhed i Sprog og
Vers, stundom med Kløgt i Anlægget og rhetorisk Kraft i
Sen-tentser. (Man tænke paa Isokrates’ Discipel Asty damas og
Bhe-toren Theodektes som Tragikere). Welcker har (i tredie
Afdeling af Skriftet Die griechischen Tragoedien) forgjæves forsøgt
at skaffe det fjerde Aarhundredes Tragoedie en fuldstændig
Æresopreisning, der, hvis den lykkedes, vilde anklage
Athe-næerne selv og hele den følgende Oldtid, der satte alle de
Senere saa stærkt i Skygge for Æschylos, Sophokles og Euripides,
og Bernhardy har altformeget sat Tragoediens Forfald i
Forbindelse med Ochlokratiet. Allerede ved Bedømmelsen af
Euripides, hos hvem Tragoedien fremtræder saa paavirket af de
antydede Indflydelser, maa det vel erindres, at Anklage og
Daddel for en stor Deel rammer ikke den enkelte Digter, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
