Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med de originale, dristige og eventyrlige Skabninger af den
gamle Komoedie med dens omfattende, ofte glimrende lyriske
Partier, der siden aldeles eller saagodtsom åldeles faldt bort.
Naar man kan være meget tilbøielig lil at anvende en lignende
Betragtning ved en Karkinos’ eller en Astydamas’ tragiske
Frugtbarhed og heri ikke behøver at frygte for stærk Modsigelse, vil det
derimod maaskee ansees for noget formasteligt at yttre, men
er dog upaatvivlelig sandt, at Tragoedien ogsaa i dens ædleste
og bedste Skikkelse i en vis conventionel Form for
Compositio-nen og Anordningen af det valgte mythiske Stof havde Noget,
der gjorde Productionen sikkrere og hurtigere end for den
Komiker, der skulde undfange og bringe i Skikkelse og med
kraftig og til Øieblikket passende Blanding af Lystighed og Alvor
gjennemtrænge et saa luftigt Indhold som f. Ex. det, der Ondes
i Aristophanes1 Fugle, eller et saa dristigt og kjækt som det,
der findes i Ridderne. Dog, det Spørgmaal, der langt mere
end disse Betragtninger over, hvad Digterne efter Opgavens indre
Natur have kunnet yde, skal sysselsælte os og egentlig ene
sysselsætte os her, angaaer den Plads til Fremtræden og Optagelse, der
aabnede sig for denne Productivitet, den Impuls og, for at bruge
et noget simpelt Udtryk, ligesom det Behov, der fremkaldte og
nærede den, og Forholdet imellem disse Momenter. Ved
Betragtningen heraf ville vi først fornemmelig fæste Øiet paa
Tragoedien, saaledes at kun de almindelige fælles Forhold strai
tages med ogsaa for Komoedien, og foreløbig holde os til det
baade ved Productionens Beskaffenhed vigtigste dg, som
ovenfor bemærket, i Beretningerne sikkrest fremtrædende Tidsafsnit.
Dramaet var hos Grækerne opstaaet og uddannet og bestod
som Bestanddeel af Bacchosfesterne, saaledes som disse sørlig
fra gammel Tid havde udviklet sig i Athen; det var en Deel
af Festforherligelsen for Guden, af Festnydelsen for Folket, og
fremlraadte under Formen af en Væddekamp (aycøV) om, hvo
der kunde yde det Bedste i begge Retninger. Et Drama
skrevet og udgivet til Læsning, uden først at være opført, var i
Athen, jeg vil foreløbig sige, i det femte Aarhundrede,
vanskelig tænkeligt og har i yderst faa Tilfælde, om nogensinde,
exi-steret. Ligesom der i Almindelighed ikke endnu fandtes et
Læsepublikum, til hvilket Digteren umiddelbart kunde henvende
sig og som han kunde sætte i Bevægelse, saaledes hørte for
Athenæerne den virkelige sceniske Fremstilling ved en
Diony-sosfest og Stykkets Fremførelse der saaledes til et Skuespils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
