Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa 15 Seire 60 Stykker. Euripides* 5 Seire sige, at han
med 20 Stykker naaede den første Plads. Mod depne Række
af overeensstemmende Vidnesbyrd kan paa ingen Maade gjøres
gjeldende (som det efler Andre atter af Bernhardy er forsøgt
Grundr. d. Griech. Litt. II, 2, and. Udg. S. 35), at Platon i
Symposiet 173 A om Agathon siger: ote tf[ ngcorrj tgaywålq
Mtt/aer, idet Platon stærkt vil fremhæve hans første Optræden
og Seir og i hans første Tetralogie ogsaa indbefattedes hans
første Tragoedie, ligesom Diod. Sik. (XIII, 103) om Sophokles
bruger Udtrykket tfjv itsjdt^v eltsdyiév tgay udlav for at betegne
hans sidste Optræden, skjøndt hos Diodoros en Forglemmelse
af den længst forsvundne Theaterindretning kan have virket
med, eller at en enkelt Tragoedie siges at have gjort særdeles
Lykke (som hos Piutarch de glor. Atheniens. 7 Karkinos1 Aerope
og Aetydamas’ Hektor, efter Porsons Læsemaade ;
thi en Tetralogie kunde meget vel især fremhæves og bæres
af eet af Stykkerne. Endnu mindre burde Svidas’ aldeles uklare
Udtryk om Sophokles: tov dgdpa ngog dgåpa dywvi&G&a*
være fortolket om isoleret Optræden med et enkelt Stykke og
bragt som Beviis; Sophokles kunde naturligviis ikke begynde
herpaa, naar Festordenen var derimod og hans Concurrenter
optraadte med Tetralogier. Svidas Ord maae, hvis de skulle
have nogen virkelig Betydning, (— de kunne meget vel
indeholde en reen Forvirring og Misforstaaelse, hvortil Svidas selv
ikke knyttede nogensomhelst bestemt Forestilling, —)
nødvendigvis forstaaes om en forandret Form i Tetralogiens Opførelse,
hvorom det ikke er værdt at gjette formeget1). At der altid
*) Hermann Gottesdienstl. Alterth. d. Gr. ? 59, 23. Da Welcker af den
Omstændighed, at I nogle Tetralogier de tre Tragoedier (hvilke Aristnrch og
Apollonius sammen fattede under Navnet Trilogie) stode i indre
Indholds-sammenhæng, som Æschylos’ Orestia, havde dannet den Paastand, at
dette Forhold havde været Hegel og Lov, og ved en Række af de
vil-kaarligste Hypotheser gjennemført dette Indfald, blefe Nogle, der vare
bievne bange for denne vilde Jagt af Combinationer, tillige usikkre med
Hensyn til det historisk Overleverede om Forbindelsen af i Stykker til
fælles Opførelse som den for den tragiske Digter givne og staaende Form,
saalænge Forholdene overhovedet tillod at opretholde den gamle
Festor-den, og Bernhardy (S. 126, 137) vover kun at fastholde den »im
Allgc-meincn- endnu for den peloponnesiske Krigs Tid. Andre (Schoell, men
Især Geppert) * have med Welckers Lære om Trilogien foretaget den
Sublimation, hvorved man stundom, i l’hilologien og andensteds,
istedenfor reent ud og paa eengnng at opgive et forfeilet Forsøg, idet man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
