Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befolkning paa lians Tid, congruerer ikke hermed. Mod Syd
og Sydost gaaer det ikke saa langt; Lano’ene paa begge Sider
af den nedre Dnépr ligesom ogsaa ved Donec og Don have
dengang upaatvivielig været besatte af Polovcerne, en mægtig
asiatisk Nomadeborde, som dog maaskee allerede for en Deel
havde nedladt sig i faste Boliger og havde Slæder, i hvis
Besiddelse de siden aflostes af Tartarerne. I Nord og Ost have
derimod Nestors Slavere et slorre Omraade. Ved llmensoen
boe de af ham xaz dgojcjv saakaldte Slavere, hvis Hovedby
Novgorod er; deres Land har udentvivl omfattet Gouvernementet
Pskov, den vestlige Deel af Novgorod og den sydlige Deel af
Ingermanland. I Gouvernementet Smolensk boe Krivicerne og
i Gouvernementerne Kaluga, Orel, Tula, maaskee ogsaa Kursk
Vjaticerne. Beboerne af disse Lande tale nu Storrussisk.
Duchinski synes at have eu vis Interesse i at faae Vjaticerne
udelukkede, maaskee fordi de ere Slorrussere og aldrig ha\e hort
til det polske Bige; han gjor gjentagne Gange opmærksom paa,
at de Lærde have været uenige om deres slaviske eller turanske
Nationalitet. Det er ellers hans Methode at optage enhver nok
saa iost henkastet Mening eller Formodning af eu Forfatter som
et sikkert videnskabeligt Besultat, saasnart det passer i hans
System; dog dennegang maa man tilstaae, at han udtrykker sig
med Forsigtighed, rimeligviis i Foleisen af, at de Lærde, som
have havt den for ham favorable Mening, have stotlet denne
paa altfor svage Gruude. Henri Martin, der skriver rask væk
paa Ducliinskis Auctoritet, sætter en stærkere Trumf i; han
laster de russiske Lærde Pauly, Koppen, Kunik o. a. for af blot
politiske Grunde at gjore de gamle Vjalicer til Slavere, uagtet
beromle Videnskabsmænd som Muller og Schlolzer have
godtgjort, at de ikke vare det1). Sagen er den, at Scldotzer etsteds
anforer en Mening af Muller, som gaaer ud paa, at Vjaticerne
ikke kunne have været Slavere, da de saa haardnakket vægrede
sig ved al betale Tribut lil Kijev, og da deres Navn erindrer
om IJyen og Floden Vjatka og om Votjakerne ved den siberiske
Grændse8). En lignende Mening skal allerede Tatiscev have
udtalt, hvorom Karamzin meget fornuftigt bemærker, at det er
urimeligt at ville vide Sligt bedre end Nestor, der selv havde
seel Vjaticerne og let kunde bedomme, om de vare hans Lauds-
H. Martin, la Itussie el l’Europe. Paris 1866, p. 354.
-) Schlolzer, russiscbe Annalen, II, S. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
