Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
myrde Andrej1). Det vilde forovrigt være en ugrundet
Antagelse, at saadanne russiske Colonisler nodvendigviis altid maatte
holde sig indenfor det russiske Riges Grændser. Man var i
Rusland i de Tider ligesaa lidt bange for at vove noget i denne
Henseende som senere i Nordamerika. Vi saae ovenfor, at
russiske Colonister ikke frygtede for at nedsætte sig i
Mordvi-nernes Land, hvor der maatte fores en stadig Guerillakrig med
de Indfodte. Sligt har udentvivl fundet Sted paa flere Steder,
Ogsaa andre Forhold kunde bidrage til at udbrede slavisk Sprog
og Nationalitet udenfor Rigets Grændser. Allerede ved Midten
af det tolvte Aarhundrede hore vi om Krigersamfund af russiske
Flygtninge, kaldede 6po^QHKH (Landstrygere), der som Leiesvende
og Rovere levede i Stepperne ved Don blandt de asiatiske
Horder og forte samme Leveviis som disse , med hvilke de vare i
god Forstaaelse , men vare Christne og talte Slavisk9); det er
formodentlig den ældste Stamme til de nuværende donske
Kosakker. Forovrigt har ogsaa det lillerussiske Sprog siden Nestors
Tid udbredt sig mod Syd til det sorte Hav og mod Ost langt
ud over Dnépr. For en stor Deel er denne Udvidelse maaskee
af et senere Datum og bevirket deels ved Udvandringer fra det
polske Rige paa Grund af Lillerussernes Conflict med den polske
Regjering i det syltende Aarhundrede, hvad der kan være
Aar-sag i, at nu en ikke ringe Deel af de donske Kosakker tale
Lillerussisk3) , deels foregaaet endnu senere , hvad der navnlig
gjælder om de cernomoriske Kosakker, der som Cadrer af de
under Katerina II oploste ukrainske og zaporogiske
Kosaksamfund i Aaret 1792 forflyttedes til deres nuværende Boliger. Men
forsaavidt Noget af denne Forandring muligt kan henfores til
Tidsrummet for Tartarernes Indbrud, navnlig hvad angaaer
Gou-vernementerne Poltava, Charkov og Orel, udelukker det ganske
Duchinskis Forklaring , da det lillerussiske Sprog ialtlald ogsaa
efter hans Mening er forskjelligt fra Kirkesproget.
Med alt- dette skal dog, som alt ovenfor antydet,
ingenlunde negtes, at Christendommens Udbredelse har bidraget
betydeligt , ja maaskee fremfor alt Andet, til at udbrede det sla-
‘) KapaM3inn>, II, CTp. 215—216; npHH. 168. Vistnok ere de
Kilder, hvoraf Kundskaben om disse Begivenheder oses, naar den
sidste Katas’rophe undlages, ikke meget gamle.
-) KapaMSinrt, il, CTp. 216—217; npmi. 269.
3) Koppen, slatistisehe Reise ins Land der donischen Kosaken, Peters-
burg 1862, S. 56 med »Beilage 10»; S. 103 flgd.; 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
