Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdt Paaske efter den jodiske Kalender1). Det Sidste er
egentlig det Eneste, som har et bestemt jOdisk Udseende, og selv
dette har maaskee kun havt sin Grund i, at de fandt den
hebraiske Tidsregning bedre hjemlet i den hellige Skrift end den
byzantinske. Noget paavirket af Jodedommen har Sekten muligt
værel, paa lignende Maade som i sin Tid de byzantinske
Billed-tjender, men til at betragte den som egentlig jodisk er der
ingen Grund, da den snarere viser sig som en Art Rationalisme.
Dette kunslord kjendle man i hiin Tid ikke, og den
Omstændighed, at Kjetterne ikke erkjendte Christus for Guds Son, kunde
være tilstrækkelig Anledning for de Orthodoxe til at kalde dem
Joder. Men tillige seer man heraf, hvor lidet berettiget
Du-chinskis Paastand er, at de mosko\itiske Sekter ikke stræbe
efter Aandens Frihed, men tvertimod gaae ud paa at lænkebinde
denne. Dette modbevises ogsaa ved andre historiske
Phæno-mener. De ældste russiske kjettere, de saakaldte Strigolniki, i
anden Halvdeel af det fjortende Aarhundrede (1371 —1394) vare
egentlig Wiclefister og paa slavisk Grund Forgjængere for
Hussilerne; de begyndte med offentlig at laste Geistlighedens Levnet
og Pengebegjerlighed og fortes derved til at forkaste Ilierarchiet,
Skriftemaalet, Absolutionen og Bonnen for de Afdødes Sjæle2).
Men hertil kan rigtignok svares, at denne Bevægelse var
indskrænket til Pskov og Novgorod, folgelig ikke moskovitisk. Dette
lader sig derimod ikke sige om den kjetterske Lære, som i
anden Halvdeel af det sextende Aarhundrede prædikedes af Baskin
og kosoj, thi disse færdedes kun blandt Moskovilerne og fandt
kun Tilhængere der. De havde efter deres eget Udsagn hentet
deres Viisdom i Litauen, men vare de Socinianere, som Philaret
mener, saa gik de ialtfald ikke lidt videre end Socinus, thi
foruden at de forkastede Traditionen og Conciliernes Auctoritet,
Billeddyrkelsen og kirkens hele ydre Orden, negtede de bestemt
Christi guddommelige Natur og Treenigheden, erklærede den
menneskelige Fornuft for Troens eneste Grundlag, negtede at
Doden var kommen ind i Verden ved Synden, og at Mennesket
behovede Syndsforladelse3). Den Paastand, at de moskovitiske
Sekter altid gaae ud paa at lægge Aanden i Lænker, er Du-
’) <I>HJiapen>, III, CTp. 83—84.
*) Oimpcn,, li, CTp. 51 —54.
s) Oiuapen., lil. CTp. 86—89; jfr. Ebrurd, llandbuch der ehrisl-
lichcn Kirchen- und Dogmcn-Geschichte, III, S. 455.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
