Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
energiske og med Frafald truende Fordring gav dem sin Son
Vladimir til Fyrste (970). Fra nu af sad en Tidlang næsleu
bestandig Storfyrstens ældste Son som særlig Fyrste i Novgorod.
Borgerne fordrede allid en Fyrste for at have en Anfører i Krig
og en upartisk Overdommer i Fred, hvilket Sidste nok egentlig
\ar Hovedsagen. En Statholder stilledes Fyrsten ved Siden , i
Begyndelsen altid medsendt fra Kijev paa Grund af, at Fyrsten
i Beglen var ung , men efter Jaroslavs l id fik Statholderen en
anden Betydning; han blev el Slags Borgermester og
repræsenterede Folkets Interesser ligeoverfor Fyrsten; fra 1132 af
udnævntes han ikke mere i Kijev, men valgtes al Borgerne*).
Folket discuterede og afgjorde sine Anliggender og valgle sine
Em-bedsmænd i Folkeforsamlinger; at disse havde en slonneude og
tumultuarisk Charakteer, og at Frihedsaandens Udbrud ofte vare
prægede af Tidens Raahed og Voldsomhed , følger af sig selv.
I del tolvte Aarhundrede vexlede Fyrsterne hyppigt og bleve ofte
forjagne, enten fordi de ikke respecterede Forfatningen (hvis
Indhold nok forøvrigt neppe er noie bekjendli eller paa anden
Maade havde gjort sig forhadte , eller lordi Novgoroderne under
de russiske Fyrsters indbyrdes Stridigheder fandt det politisk
fordeelagJigere at staae sig godt med et andet Parlie end det,
hvortil deres Fyrste horte , og saaledes afvexlende hentede sig
Fyrster Ira Kijev og Vladimér Zaleski , undertiden ogsaa fra
Smolensk, Cernigov eller Volynien. En lignende Aand har
sandsynligviis herskel i Pskov , lnis Historie slaaer i saa nær
Forbindelse med Novgorods , til en vis Grad maaskee ogsaa i
I’olotsk og Smolensk. .Men i Syden var det anderledes. Ogsaa
her gaves der Folkeforsamlinger, hvis Mening Fyrsterne i
vanskelige Stillinger fandt det fornødent at hore , men om deres
Helligheder, som ikke vare bestemte ved Lov, havde Folket
ingen klar Bevidsthed, og paa ganske sjeldne Tilfælde nær
handlede Fyrsterne paa egen Haand. Oprørsaand mangler ikke, men
det er altid kun Oieblikkets Nod eller opbrusende Lidenskab,
der bringer den til Udbrud; om Politik, Fremsyn eller Overlæg
Ira Folkepartiels Side er der ikke Tanke; personlige Følelser ere
altid det Eneste , der sætter Folket i Bevægelse. Der er
Ex-empel paa, at en Fyrste forjages af Folket, fordi han efter dettes
Mening har taget slette og forsømmelige Forholdsregler i Krig
mod udvortes Fjender; en fyrstelig Modstander, som han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
