Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter, ut de domle i Mordsager i de feni (bekjendte) Di kasterier,
og at Solon senere foiede det areopagitiske Kaad lil1).
De fleste Oldtidsforfattere antoge ilolge 1‘lutarchs
Beretning, at det areopagitiske Baad forst blev indstiftet af
Solon; som Beviis herfor anforer Plutarch, at Areopagiterne ikke
nævnes i Drakons Love*).
Hvorfra Pollux har sine Oplysninger om Epheterne, vide vi
ikke; men han ansees jo i Regelen for at have fulgt vel
underrettede Kilder. At han har meent, at Epheterne fra Drakon til
Solon alene have domt i Mordsager, og at denne indsatte det
areopagitiske Raad ved Siden af dem til at domme i disse, er
utvivlsomta). At de ovrige Forfattere, Plutarch beraaber sig paa,
have meent det Samme, er ogsaa utvivlsomt, og Beviset, der anfores
derfor, — hvad enten det skyldes Plutarch selv eller (snarere)
af denne er hentet fra en eller flere af disse Forfattere, — at
Areopagiterne ikke nævnes i Drakons Love, taler afgjorende for,
at det areopagitiske Raad ikke har haft Dom i Mordsager i
Tiden mellem Drakon og Solon. Thi den mulige Indvending,
al Drakon kun har talt om de Mordsager, han overdrog
Epheterne at domine i, og derfor ikke behovede at nævne
Areopagiterne, naar han lod disse beholde, hvad de allerede havde,
gjendrives baade ved hele Sammenhængen i Plutarchs Ord og
ved det Usandsynlige i, at Drakon, hvis Lovgivning jo ikke blot
gik ud paa at indsætte Epheter, ikke skulde have omtalt i sine
&tOfxol, hvorledes Sager om forsætligt Mord skulde behandles.
Jeg antager det derfor for sikkert, at Epheterne ved
’) Poli. VIII, 125: ’Erfirai tov /uiv dgtSuov tig xai 7iévTtjxovTa, Jydxior
d* avTovS xaTéoTtjasv dgiOTivdqv algiftéviaS" Idixa^ov di Tois i<f’
«f-uuiL diioxofj.évois ivTols niv re dvxaoTt] yioi i. Zokujv d’avTolg
7i y ocx ctr i ct ijoe Tyv ’Agt Lov ndyov §ovXi]v.
3) Plut. Zokup. c. 19: Oi piv ovv nltloToi ttjv 11* ’Apeiov ndyov
fJoviijv, uiartéQ tXgrjTaiy SoXoiva cvøTqoac&ai rfao** xai
/uayir-Qélv avroli doxél fxdXiCTa to /ur/da/uov tov Jquxovtu Xtyétv /utjd’
ovo/ud&iv ’Aytonayiras, dXXd luis lyhais dti diaMytaihti né{)i twv
rjOVlXOJV
*) Naar han i det Folgende siger: doxovat d‘ ajvo/udodai, Sn nQotfQov
rov paoiXitoS rovs in’ dxovaio) yovip xgtvo/uévovC tj-éTic^ovto; v Jydxuiv
toli {({han naytdujxf Trjv xqioiv, lyicifAov dno tov paatXéiug nmoirr
xw’f, saa er delte enten en let forklarlig linoiagtighed, eller han har,
som F. C. Petersen »Om Kpheterue og deres Dikasterier« S. 9 mener,
kun nævnt det hyppigst forekommende Tilfælde som Exempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
