Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den suveræne Magt, selv om der ikke var Nogen, der kunde
eller vilde optræde som Anklager, at sætte sig i Bevægelse,
synes det utroligt, at Areopagos ikke skulde have haft Bet til
at modtage en saadan Angivelse indenfor denSphære, hvor den
var suveræn o: var i Stand til at handle af egen
Maglfuldkom-menhed. Vi tor derfor uden Betænkning antage det om de Sager,
jeg ovenfor har opstillet som 2den Klasse, i hvilke Areopagos
virkede baade som Politimyndighed og som eneste Domstol,
og det bekræftes ved Lysias’s Tale neoi tov arjxoi’1). Hvorvidt del
Samme gjælder om den 3die Klasse Sager, tor jeg ikke afgjore.
Da Areopagos ogsaa her havde Politimyndighed og Initiativ, er
det ikke umuligt; men da den dog kun havde Myndighed
indenfor en vis Grændse, er det vanskeligt at sige Noget derom, saa
meget mere som der ikke foreligger nogen Efterretning derom
hos Forfatterne; thi jeg skal indromme Hovgaard, at der
hverken kan hentes noget Beviis derfor af de anforte Exempler eller
af Historien med Sophokles, som nyere Forfattere have beraabt
sig paa3).
■) Lys. VII, 1G: iv yr’tg av tidfiqv, Sit in’ b.iivoK (roie i/joi; dovkoif)
tjv xai (fii xai avTois utjvijaaau’ (kivitégotc yivio&ai.
Elter hele Sammenhængen kan der næppe være Tale om Andet end om
Angivelse til Areopagos.
3) Cic. de divin. 1, 54: Adiuugamus philosophis doctissimum hominem,
poétam quidem divinum, Sophoclem, qui cum ex aede Herculis patera
aurea gravis surrcpta esset, in somnis vidit ipsum deum dicentem, qui
id fecisset. Quod semel ille iterumque neglexit. Ubi idem saepius,
ascendit in Areopagum, detulit rem. Areopagitae
comprehendi iubent eum, qui a Sophocle erat nominatus. Is quaestione
adhibita confessus est pateramque retulit. Quo [acto fanum illud
Indicis Herculis nominatum est. Selv om deune Beretning er rigtig, var
der jo nemlig Mulighed for, at Sophokles’s Angivelse var privat. Men
der foreligger desuden en anden Beretning i pios 2o<foxkéovs, der efter
Hieronymos i Skriftet om den gyldne Krands fortæller, at da denne Krands
(at det var en Krands, siges ogsaa hos Tcrtullian de anima c. 46) var
bleven stjaalen fra Borgen, viste Herakles sig i Dronime for Sophokles
og betegnede ham det Huus, hvor den var at finde; han angav da
dette for Folket ({/uijvvoi d’avriiv tiø dij/uio) og modtog derfor den
udlovede Lcin, en Talent, for hvilken han lod bygge et Tempel til Ære
for Angiveren Heraklis. Hovgaard har S. 38 f. udtalt den ikke
usandsynlige Formodning, at den sidste Beretning er troværdigere end den
forste, og at denne kun kan tjene tii at udfylde hiin, saa at Sagen maa
tænkes at være gaaet saaledes til: "Eller at den gyldne Krands var
bleven ranet fra Borgen, holdt Folket Forsamling og udlovede en Talent
for Angivelsen. Sophokles angiver sin Drom for Folket, som da bemyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
