Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have været saa betydningsfuld, at den næppe synes at kunne
være gaaet upaaagtet hen i Litteraturen. Dog dette kan være
en Tilfældighed. Men uforstaaeligt for os bliver det, at man,
efter at have frataget Areopagos sin Myndighed, og da
sand-synligviis, om end i Demokratiets Aand, have truffet
Forholdsregler for at erstatte den, dernæst midt i den demokratiske
Udvikling, paa en Tid, da Demokratiets Ideer vare gaaede over i
den almindelige Bevidsthed, elter næsten 60 Aars Forlob skulde
have gjengivet den en Myndighed, der stred mod Demokratiets
Princip og hele den Retning, det politiske Liv og
Administrationen havde taget i Athen. Boeckh har rigtignok formodet, at
den fik sin Myndighed tilbage efter de /i00; men da Thukydid,
der saa hoiligt roser den Forfatning, Athenaierne gave sig selv
efter disses Fordrivelse, og nævner flere af Forandringerne, ikke
med et Ord hentyder til denne, som dog sikkert maatte være
en af de væsentligste, kan jeg kun betragte det som en los
Formodning, fremgaaet tildeels af den rigtige Folelse af det
Usandsynlige i, at Areopagos skulde have faaet sin Myndighed
tilbage efter de Tredives Forjagelse. — Hertil kommer nu, at
den Maade, hvorpaa Isokrates udtaler sig i ’Agtonctyttixog, vilde
være uforklarlig under den Forudsætning, at Areopagos 403 fik,
om ikke hele, saa dog en Deel af sin Magt tilbage. Som Stolte
for sit Forslag, at gjenindfore den solonsk-kleistheniske
Forfatning, gjennemgaaer han Fortiden. Han viser, hvor
held-bringende hiin Forfatning havde været baade for det politiske
Liv (gg 20—27) og for Privatlivet |g 28), saavel for Menneskenes
Forhold til Guderne (g 29—30), som for deres indbyrdes Forhold
til hverandre (gg 31—35). Grunden dertil soger han bl. A. i
Areopagos’s Tilsyn med tvxoGfita Ig 36 f.), som den udovede
ikke gjennem en Mængde Love (gg 39—41), men ved at
opdrage de Unge og anvise dem Veien lil at fore et sædeligt Liv
(g 42), og han gjennemgaaer derpaa udforligere Maaden,
hvorpaa dette skele, og Folgerne deraf (gg 43—49). Alt dette
fremsætter han i forbigangen Tid som noget Svundet i Modsætning
til Nutidens Vanartethed og siger da i g 50 f.: Kai fit/dtig
olécOoo (as dvGxoXcog åictxiiGdat ngog tov g zavzrjv s^ovzag zi/v
TjXixiav. Ovzf ydg yyovfiai zoizovg aiziovg tlvai toov
yiyvo-fiévwv, Gvvotda zt zoig nXtiazoig avztSv fjxtaza ycioovGi zavzjj
z?i xazaOzaGti, dt’ jjV é^toztv aviolg tv zalg axoXaGinig zavzaig
diazgi/itiv æGz oi x ctv elxoiwg zovzoig tnm/xmtjv, uli.a noli’
åixaioitgof zolg oXiyiti ngo ijfidSv zrjv noJ.iv diotxijoaotv. ’Extlvot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
