Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenligne: aderant de kom tilstede og affuere de var tilstede). I
g 397 Anm. «hvor det grammatiske Begreb af Indtrædelse» skal
nærmere forklares, oversættes conticesco jeg begynder at blive
taus, hvilket det dog vel ikke betyder, og i Slutningen træffer
man paa Curtius’s bekjendte Sammenligning fra Geometrien i
noget forandret Form. Her er som ovenfor sagt Tvedeling;
man skal tænke sig en Linie: dens ene (forste) Endepunkt
repræsenterer Indtrædelsen, Linien selv Varigheden, dens andet
Endepunkt Fuldendtheden. Afvigelsen fra Curtius er neppe en
Forbedring. Hvorledes kan et Punkt betegne en Tilstand (der
staar Fuldendthed, ikke Fuldendelse)? Til Vanskeligheden heri
sigter vel det dernæst folgende Punktum: «Men ved og med en
Handlings Fuldendthed indtræder som Resultat en anden
Handling (f. Eks. have lært at kjende = erkjende).» Tror Forf., at
dette gjælder alle Verber (at have seet, spadseret, sunget =?i?
Hvorledes denne Forfatterens Lære om «Fuldendtheden» kan
forenes med hans egen Forklaring af Tidsart som »Handlingens
egne Tidsmomenter u u d e r dens Udforelse», kan jeg ikke tænke mig.
Det eiendommeligste Afsnit af Tempuslæren er
imidlertid Læren om Adskillelsen af den reelle og eventuelle Handling.
Den hele Lære, der vel er udtænkt nærmest i Anledning af
de konjunktiviske Bisætninger, er bygget paa den dobbelte
Op-iatning, der er mulig af Futuret (rogabo I) jeg skal bede engang
Fremtiden 2) nu er Bonnen fremtidig [ligesaa ved rogavero\\,
og paa Forbindelser som rogo, rogabo (rogabam), ut venias
venires) og quaeram, quando pater ejus venturussit. «Fremtid
af dobbelt Natur, idet den ikke blot er Tidstrin, men ogsaa
Tidsart. Der er grammatisk Forskjel paa, om en Handling
fremstilles som ufuldendt og fuldendt (Tidsart) i Fremtid
(Tidstrin, ligesom i Nutid, Fortid), og om den fremstilles som
fremtidig (Tidsart) i Nulid, Fortid eller endog (en nærmere) Fremtid
(Tidstrin).» Denne grammatiske Forskjel kan jeg ikke erkjende;
saavidt jeg skjonner betegnes den fremtidige Handling paa Latin
som paa Norsk altid grammatisk som nu forestaaende (det latinske
Futurum udgaaet fra en Præsensform lige saa vel som vor Form
med skal eller vil). W. mener, al i Forbindelserne: quaeram, quando
pater venturus sit og rogabo, ut veniat beror Forskjellen i
Tempus i Bisætningerne paa, at quaeram opfattes som reel
Skeen i Fremtidens Tidstrin (og Faderens Ankomst som
eventuel i Fremtid n: fremtidig Tidsart i Fremtid), rogabo
som eventuel i Nutid; hvis rogabo — siger han —
opfatte de som reel Skeen i Fremtid, maatte der staa: ut ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
