Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«g 449. B. a) Den implicite Sætning er en saadan, som
enten intet grammatisk Subjekt og Pra*dikal liar (hvor
Prædikationen alene er negativt betegnet ved Sætningens Selvstændighed),
eller hvori Noget (et grammatisk Prædikat) udsiges ikke om Noget,
men til Noget, b) Den implicite Sætn. har i Latin 3 Former:
1) lit Substantiv i Vokativ: O dii boni\
2| En Interjektion: Hei mihil
3) Et Verbum i Imperativ 2den Person: Vale!
g 450. Den finite Sætning i Indikativ eller conj. potentialis i
videre Forstand fremstiller Sætningens Indhold som en
Erkjen-delse (Erkjendelsessætning); finit Sætn. i conj. postulativus eller
Imperativ fremstiller Sætn.’s Indhold som en Vilje (Viljesætn.);
finit Sætn. i Vokativ eller en Interjektion fremstiller Sætningens
Indhold som en Folelse (Folelsessætn.).» (Denne g betegnes i
Indholdsfortegnelsen som Angivelse afsætningernes grammatiske
Betydning).
«g 451. II. Den infinite Sætn. dannes af Verbets infinite
Former og er altsaa enten substantivisk eller adjektivisk. A. Den
substantiviske Infinit-Sætning, som betegner en Dom, opfattet
som en substantivisk Forestilling, dannes af: 1) Enkelt Infinitiv
— —. 2) Gerundium — —. 3) Supinum — —. 4) Accusat,
c. infinitivo — —.
g 452. B. Den adjektiviske Infinit-Sætning, som betegner
en Dom, opfattet som en adjektivisk Forestilling, dannes af
Gerundivus og Participier, uaar de ikke har mistet sin verbale
Betydning, og altsaa ikke er gaaede over til rene Adjektiver —.»
Derefter fiilger en Anmærkning: «Den infinite Sætning
maa, siden den dannes af Verbets infinite Former have to
Sider 1) en nominal, og forsaavidt er det, at den udgjor en
Sætningsdel i sin finite Sætning — hvilken Sætningsdel del er,
sees ved de deklinable Former af deres Kasus —; 2) en verbal,
og forsaavidt danner den en Sætning. — Sætning dannes
nemlig overalt, hvor en Verbalform er tilstede; thi enhver
Verbalform betegner en Prædikalion. Men deraf fiilger ikke omvendt,
at enhver Prædikation og Sætning maa have en Verbalform.
Sætning udgjor tvertimod alle Ord og Ordforbindelser, som
indeholder en Doin ogsaa uden Verbalform, naar de paa anden
Maade er betegnede som en Prædikation. Derfor er den
implicite Sætning, som beslaar af en Interjektion eller en Vokativ,
en Sætning; den er betegnet som en egen Prædikation negativt
o: derved at den ikke danner noget Led i en anden Prædikation,
men slaar ganske udenfor den ovrige Tale. Ilvis derimod Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
