Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i. f.), men deri er neppe mere Sandhed, end at den er yngre
end 2 Pers., og ligeledes er det vel blot og bar Paastand, naar
han siger, at amatis — ama vos o: Verbalstammen med vos
som Subjektsnominativ, amate derimod = ama vos o:
Verbalstammen med vos som Vokativ. W. betegner 3 Pers. Imp. som
en uægte Imperativform, fordi den ikke stemmer med hans
Theori, men man maa vel heller omvendt sige: da der er en
3 Pers. Imp., er der ingen Grund til at antage noget andet
Forhold mellem 2 og 3 Pers. her end i de ovrige Modi.
g 449 Anm. 2 heder det: «Den implicite Sætning er en
Levning af den oprindeligste Sprogtilstand. Den bruges derfor i
Sprog med lidet udviklet Teknik — —. Nyere Sprog bruger
den vel saa hyppig — ialfald i Dagligtale — som Latin f. Eks.
‘Karl! en Pen ! Kom nul Strax hid med den, Slyngel, ikke et Muk.
Saaledes alle militære Kommandoord: ’I Armen Gevær!’–––––––.
Ogsaa alle Skjældsord.» Hvad her unfores af moderne Udtryk
er dog vel ikke Levning af den oprindeligste Sprogtilstand, men
maatte i en norsk Grammatik behandles i et Kapitel svarende til
Forfatterens 3die Afsnit af Syntaxen (Den ugrammatiske Tale)
g 710—714; «I Armen Gevær!» lader sig meget vel sammenligne
med det bekjendte: Minima de malis. Ved de to ovrige Arter
af implicite Sætninger (Vokativ og en Iuterjektion) vil man vel
kunne gjore gjældende, hvad Forf. g 70 Anm. 2 siger om
Inter-jektionerne, at de «snarest er at betragte som Lydgebærder og
staar væsentlig udenfor Sprogets Omraade.» — g 450 om den
Gnite Sætnings Betydning er ikke meget tiltalende. Hvad her
siges at være Betydning af den Bnite Sætnings Former, beror jo
paa Betydningen af Modus i Sætningen, og jeg forstaar ikke,
hvorfor og hvorledes der her er Tvedeling: Erkjendelsessætning
og Viljesætning, da der dog efter Forfatterens egen Angivelse
af Modusbetydningen g 379 Cf. naturlig er Tredeling, eftersom
Subjekt og Prædikat simpelthen forbindes uden nogen modal
Bibetydning (Indikativ), eller Forbindelsen mellem dem betegnes
som tænkt — tænkelig — (Conj. potentialis) eller som onsket
(Imperativ og Conj. postulativus). Om Betydningen af den
infinite Sætning siges der intet, hvis det ikke er den, som skal
angives ved at der staar (g 451, 452): «Den substantiviske
(adjektiviske) Inflnit-Sætning, som betegner en Dom, opfattet som
en substantivisk (adjektivisk) Forestilling o. s. v.»; er det
Meningen, faar vi altsaa Erkjendelse, Vilje, Folelse, substantivisk
Forestilling, adjektivisk Forestilling som koordinerede
grammatiske Begreber (Arter af Domme).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
