Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
i Drøftelsen af de offentlige Anliggender, des klarere gik
det op for Folket, at Modersmaalet var den rette Tolk for
Tanken. Man havde fundet sig i, at Embedssproget var
tysk, men med clet konstitutionelle Liv traadte den nationale
Modsætning, der før den Tid næppe var bleven følt af den
menige Mand, frem med fuld Skarphed. De første ydre
Kjendetegn paa, at et nationalt Liv begyndte at røre sig
blandt de danske Slesvigere, viste sig i Kong Frederik den
sjettes sidste Regeringsaar ved de to danske Blade „Frejas"
og „Dannevirkes" Fremkomst i Aabenraa og Haderslev.
Indtil da havde Borger og Bonde i Slesvig været henvist
til tyske Aviser, og af dansk Læsning kjendtes næppe stort
andet end Bibelen og Salmebogen ved Siden af de enkelte
tarvelige Lærebøger i de Landsbyskoler, hvor der endnu
gaves dansk Undervisning.
De to første Aar af Christian den ottendes
Regering-forløb dog forholdsvis rolig. I Syd sluttede Aristokratiet
og de liberale Slesvigholstenere sig sammen om Planen til
Monarkiets Sønderlemmelse, i Nord samlede det danske
Parti, ledet af P. H. Lorenzen og Laurids Skau, Kræfter til
den næste Kamp i Stænderforsamlingen. Da kom, den
24. Marts 1842, som et Lyn fra klar Himmel, Prinsen af
Augustenborgs Udnævnelse til Præsident i den
slesvigholstenske Regering paa Gottorp og til Statholder, og Dagen
efter til kommanderende General i begge Hertugdømmerne.
„Oprørets Udbrud er nu kun et Tidsspørgsmaal", udbrød
P. H. Lorenzen ved Budskabet herom. Faa Dage efter
maatte Grev Otto Moltke vige som Kancellipræsident,
efterfulgt af Grev Joseph Reventlow - Criminil, samtidig med at
Broderen Grev Heinrich Anna R.-G. afløste Krabbe-Charisius
som Udenrigsminister. Disse skæbnesvangre Forandringer
vakte paa en Gang jublende Glæcle hos Slesvigholstenerne
og den dybeste Sorg hos de danske Slesvigere, som nu
følte sig forladte af deres Konge og henviste til deres egne
Kræfter, endnu kun svagt støttede af de i Kongeriget for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
