Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Af Jægerne kun Faa det var,
Som naaede Soen Vennachar —
Og’ da mod Broen Turk det led,
Den første Rytter ene red.
7.
Alene, men paa Maalet gridsk,
Den Rytter brugte Spore, Pidsk:
Thi fuldt i Syne Hjorten foer
Udmattet, sølet til med Jord,
Skumplettet, mens hvert Aandedræt
Den hulked frem, til Døden træt.
To Hunde af Sankt Huberts Kuld’)
Berømt for Mod, for Lethed, Huld,
Kom tæt i Sporet af dens Fart
Og syntes vinde Spillet snart.
Thi, knapt et Spydsmaal fra dens Side,
Blodhundene foer frem, at bide, —
Ei nærmere de kunde naae,
Ei Hjorten større Afstand faae.
Saa over Stok og Sten det gik
Alt efter Jagtens vilde Skik,
Langs Bredden af det stille Vand
Imellem Krat og Afgrundsrand.
8.
Den Jæger tænkte, da han saae
Det høie Fjeld mod Vest at staae:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
