Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Hvad Under da, om mangengang’
Ukaldte Toner af en Sang,
Alt længe bundet i dit Minde,
Kan af sig selv hos Dig oprinde,
Og blande Krigermarschens Fryd
Med Dødning - Klagens dumpe Lyd?
Kun liden Grund er nu til Frygt:
Vi boe jo ukjendt her, men trygt.
Min Fader, stor i medfødt Magt,
Opgivende sit Gods, sin Pragt,
Bær’ Skjæbnen jo med roligt Sind,
Som Egen hist, der trodser Vind:
Dens Løvpragt Stormen kan henføre —
Dens ædle Stamme aldrig røre!
For mig« — her bøied hun sig’, og
En Klokkeblomst fra Græsset tog: ■—
»For mig, som knapt kan see tilbage
Til Mindet om meer stolte Dage —
Den lille Blomst, som elsker Ly,
Kan være mit Sindbilled bly:
Den drikker Himlens Dug saa godt
Som Rosen selv ved Kongens Slot;
Og sætter jeg den i mit Haar, —
Allan •— da er det Bardens Kaar
At sværge paa, i henrykt Tone,
Han aldrig saae en bedre Krone!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
